Anmeldelse / Live / Fredag d. 06-06-2008 kl. 02:01

Vincent Van Go Go
med Compos Percussivos, Spot Festival, Train, Århus,
torsdag d. 5. juni 2008

Anmeldt af Kristian Nygaard
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Vincent Van GO GO go go go. Der var tryk på alle kedler, da Train kørte til Brasilien

+ Se hele galleriet

1. del – Vincent Van Go Go:
Vincent Van Go Go styrede Train. Med reggaerytmer i international klasse underbyggede de rapperen USO's udsagn om at være dansk raps svar på Ronaldinho, da Vincent Van Go Go spillede op til sambabold. Med et Cobacabanamotiv af en strandfest som baggrundstæppe og et mere end veloplagt band og publikum bragede sommerfesten igennem fra start.

For publikum var tændte fra første omkvæd, og forsanger Johs Nørrelykke kom i den grad ud over scenekanten. Vincent Van Go Go handler om fest, farver og badeferie, hvilket er utraditionelt i dette melankolske Danmark, hvor vores ører er vant til hjerte-smerte og janteshow. Det er derfor ikke i de lidt kønsløse tekster, man finder nerven, men i det gyngende tight spillende femmandsorkester, som Vincent Van Go Go udgør.

Det er ikke for sjov, at gruppen hev fans ind i studiet, da de indspillede deres seneste album ”People”, for det er live, de for alvor rykker. Med 180 kilometer i timen væltede den lille krølhårede Pele i skikkelse af Johs Nørrelykke sit publikum. ”I need a black star” sang han, men det er der ikke brug for. Han er selv en lille hvid stjerne.

Efter tre numre klappede og hujede folk allerede, som ville de have et ekstranummer, og med et lysshow, der ikke var for sarte sjæle og epileptikere, blev fuldtræffere som ”Girls” og især ”Rockstar” fra den seneste plade leveret overlegent. Når reggaetonerne blev for ensformige, blev tempoet sat i vejret, og Vincent Van Go Go manglede bare lige det ene store hit, der for alvor kunne sprænge de i forvejen højtpumpende kedler på Train for at gøre første del fuldkommen. (Fem stjerner)

2. del – Vincent Van Go Go og Compos Percussivos:
Publikum svedte, så længe jernet var varmt, men da brasilianske Compos Percussivo indledte anden del, faldt stemningen. Med et typisk karnevals-slagtøjsforestilling faldt spændingsniveauet. Ordinær samba, hvor triangler sloges med ”ongobongotrommer” om at være i front, fungerede ikke. Den kontrollerede ”larm” blev efter to numre kædet sammen med Vincent Van Go Go, der, efter en kort pause, genoptog koncerten, men uden det store held. Det var som om, at de gode melodier var blevet spillet.

Compos Percussivo skal ikke klandres for ikke at give den gas, og trommerne vil nok også være fulde af blå mærker i morgen, men efter en god første del blev det lidt kedeligt. De ensformige tekster blev tydeligere, og til sidst speedpippede forsanger Johs Nørrelykke ”ding, ding, ding, ding”, så tankerne røg hen på den forfærdelige ”Crazy Frog”-reklame.

Men publikum kunne lide, hvad de fik, og da sidste koklokke var smadret, ville jubelen ingen ende tage. Vincent Van Go Go og deres brasilianske venner lavede storslået karneval på Train, men helt oppe og ringe kom de aldrig i andet sæt. (To stjerner)