
Electrojuice
Spot Festival, Musikhuset, Filuren, Århus
| GAFFAs anmeldelse: | 4 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Imponerende smådrenge med kæmpe potentiale, men ikke just optimale vilkår for koncerten
De er små, og de er talentfulde, og det er med al sandsynlighed derfor, at Mads og Jacob på 14 og 15 år er lidt af et tilløbsstykke. I hvert fald står enormt mange mennesker i kø uden for Filuren, der til hverdag – meget passende – danner rammen om børneteatrets univers. En voldsom masse af de interesserede lukkes også ind, hvilket resulterer i, at den dunkle, lille sal varmes op til kogepunktet og omdanner heden udenfor til en kærkommen brise.
Der er smæld på fra start, og de to tynde smådrenge giver den gas bag henholdsvis en mikserpult og en bærbar Mac, hvis controller de hyppigt byttes til at styre. Den ene tyller cola, mens den anden er på Nikoline. Der går af og til lidt tid mellem, at maskineriet berøres, og den anvendes til flittig dansen og rytmisk kasten af håndtegn. De unge er fokuserede og professionelle, og selvom deres klejne størrelse og unge alder uundgåeligt kommer til at fremstå en kende gimmick-agtigt, så klarer de den fint og imponerer med de tunge beats, samplede vokaler og kun en lille håndfuld breaks.
Alt i alt fremstår musikken på en særdeles positiv facon, og man under de to drenge et publikum, der er væsentligt ældre, end de selv er, nogle omgivelser, der lægger mere op dans, og en bardisk, hvor lidt tiltrængte forfriskninger kan købes. Der går lidt for meget showcase i den, og hvor charmerende Electrojuice end fremstår – både visuelt og musikalsk – så bliver det en kende trættende at stå og lytte til musikken, der trods mange fine, subtile variationer alligevel bliver en tand for monoton, når al opmærksomhed skal rettes mod scenen. Det formodes at være derfor, at så mange blandt publikum storsludrer, og at kun rundt regnet en tredjedel af publikum vælger at blive, til koncerten er slut.
Den overordnede fornemmelse bliver derfor, at Mads og Jacob utvivlsomt har et kæmpe potentiale, og der er ingen tvivl om, at de med deres unge alder i behold nok skal nå en frygtelig masse – men vilkårene for denne koncert er ikke imponerende, og når de når diskoteksalderen, bør de helt sikkert opleves et sådant sted, hvor det hele har langt bedre vilkår for at komme til at gå op i den famøse højere enhed.
-
Band Of Horses og FigurinesVoxHall, Århus (Live)
-
Ozzy OsbourneMessecenter Herning (Live)
-
Arcade FireTempodrom, Berlin (Live)
-
VengaboysRidehuset, Århus (Live)
-
The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark LaneganVoxHall, Århus (Live)
-
Jimmy EdgarXXX (CD)
-
Katy PerryTeenage Dream (CD)
-
ImagoElectric Boogie Cannibal (Demo-cd)
-
TarasDemo (Demo-cd)
-
Lars H.U.G.Train, Århus (Live)




Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!