Anmeldelse / Live / Lørdag d. 07-06-2008 kl. 00:26

The Late Parade
Spot Festival, VoxHall, Århus,
fredag d. 6. juni 2008

Anmeldt af Daniel Schougaard, MyMusic.dk
Foto: Tania Gibson MyMusic

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ugens Band på MyMusic.dk lod musikken fylde mere end sig selv – på godt og ondt

+ Se hele galleriet

Med en pladekontrakt med Good Tape Records og en bookingaftale med Merger Management i ryggen er der allerede godt gang i butikken for bandet, The Late Parade. Sent fredag eftermiddag indtog de scenen på spillestedet VoxHall til en halv times koncentreret præsentation af det materiale, der i starten af 2009 gerne skulle være at finde på gruppens debutplade.

Ved aftenens koncert måtte man især betages af forsanger Rune Vigils vedholdende falsetvokal og imponeres af trommeslager Line Grønbechs inspirerede trommespil. Associationerne til Mew er ikke sene om at dukke op, når man lytter til The Late Parade, men det er absolut ingen skade til. Det melankolske, storladne og drømmende univers er stort, og The Late Parades fortolkning og formidling af et sådant står på eget fundament.

Samlet set leverede The Late Parade en fin indsats, men der er heller ingen tvivl om, at gruppen vil have sundt af at spille meget mere live. Under hele koncerten strålede koncentrationen ud af alle fem bandmedlemmer, hvilket ingen kan bebrejde dem, men det gik desværre ud over nærværet. Som lytter fik man masser af god musik, men aldrig fornemmelsen af at lære bandet nærmere at kende. Et enkelt "tak" og et "tak for i aften" blev det til fra forsanger Rune Vigil, og man savnede virkelig et par ord imellem numrene. Ikke noget stort – bare en sangtitel i ny og næ, en præsentation af bandet eller noget andet, der kunne være med til at skabe bare en smule kontakt mellem orkester og publikum.

Måske var det et helt bevidst valg, for på den måde at lade musikken tale for sig selv. En idé, der i teorien virker fornuftig nok, men når man står nede i salen og lytter, vil man så gerne have noget af den bagvedliggende historie med. Interessen for skaberen er jo oftest lige så stor som for produktet. Og når man som The Late Parade i den grad spiller med følelserne uden på tøjet, er det ikke helt uvæsentligt, at der rent faktisk står nogen inde under det tøj og vedkender sig det.

The Late Parade har masser at byde på og vil utvivlsomt få meget mere overskud til publikum og hinanden indbyrdes på scenen, når gruppen modnes i takt med de mange livejobs, der venter dem rundt omkring i ind- og udland. Ved aftenens koncert var det da også tydeligt, at gruppen leverede numrene fra debut-ep'en med mere overskud end det nye materiale, der dog på ingen måde ligger under for det ældre i musikalsk holdbarhed. Det skal blot modnes. Aftenens absolutte perle var nummeret "The Red Song", der netop blev leveret med den luftighed og arrangementsmæssige afstemthed, som klæder The Late Parade så ufattelig godt.