Men Among Animals, Spot Festival, Musikhuset, Rytmisk Sal, Århus

Men Among Animals: Spot Festival, Musikhuset, Rytmisk Sal, Århus

Anmeldt af Mikkel Elbech | GAFFA

Når et ungt og debuterende beatorkester som Men Among Animals leverer en så pragtfuld koncert, som det var tilfældet denne lørdag eftermiddag på Spot i en buldrende mørk Rytmisk Sal, så må eventuelle musikalske kolleger blandt publikum virkelig tisse en tår i bukserne af skræk over det enormt høje niveau, de skal leve op til. Generelt koncertgængeri blandt unge bands efterlader typisk enten et indtryk af, at de optrædende da har potentiale, og at de nok skal udvikle sig til noget rigtig godt, eller også at de ikke lige har det, der skal til for at markere sig og skille sig ud og derfor sandsynligvis vil gå i glemmebogen relativt hurtigt igen.

Ingen af disse scenarier udfoldede sig imidlertid ved denne koncert. Men Among Animals er ganske simpelt lysår foran sine jævnaldrende, og sågar også en betydelig portion af de langt mere etablerede bands, når det kommer til sangskrivning, arrangement og fremførelse. Så godt som hvert et anslag fra første nummer til koncerten slutter sidder lige i skabet, og der er al mulig grund til forundring over, hvordan et band kan lyde så godt, når arkivmeteren, bands måles med, er alt for kort til at rumme dette bands mangefacetterede overlegenhed.

Fem mennesker er de på scenen - et klassisk rocksetup med trommer, bas, to guitarer og en vokal, elegnant spædet op med fortrinlige korarrangementer og en femte mand, der både styrer tangenter, en theremin og en tamburin. Numrene er uden nogen undtagelser velskrevne, originale og enormt catchy rockperler, og de leveres med et overskud, der sjældent er set på en scene. Spilleglæden er sprudlende, og det smitter af på publikum, der for en gangs skyld lukker munden og fokuserer på scenen, mens de ivrigt klapper med og hujer og pifter, når pauserne mellem numrene tillader det.

Uden det på nogen måde virker som et bevidst forsøg på at lyde som Band Of Horses bør slægtskabet med dette fortrinlige band imidlertid nævnes. Særligt på vokalfronten er der et markant overlap, men det fremstår umiddelbart kun som en god ting, da det først og fremmest betyder, at det er en særpræget stemme, som man kan forholde sig til og komme til at holde mere af, hvis man da ikke gør det fra start. Og langt hellere sådan en stemme, end en eller anden ligegyldig én, der er hverken for pæn eller for grim. Referencerne går dog langt videre, og i coda'et til den fortrinlige "Cavaliers" er det svært ikke at tænke i retning af The Beach Boys' mesterværk "Good Vibrations" - forstærket, naturligvis, af den karakteristiske theremin, der medvirker på selv samme nummer.

Midt i koncerten dukker en pudsig skikkelse i dyrekostume op, der dels kaster med glimmerstumper, dels gejler publikum op, dels spiller en heftig bongotromme. Et umiddelbart lidt akavet og useriøst indslag i koncerten, men ikke desto mindre fungerer det fint, da det holdes på en ganske kort varighed, hvilket er kærkomment. Sidste del af koncerten udvides med en hornsektion, og det løfter det i forvejen overlegne niveau en tand længere op. Traditionen tro på Spot er der ingen ekstranumre, da de rundt regnet 50 minutter er gået, men det er tydeligt, at hele salen er frisk på mere. Responsen er overvældende, og der er al grund til at glæde sig til, at Men Among Animals får lov at fylde en større sal ud med endnu flere så dedikerede tilhørere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA