Anmeldelse / Live / Lørdag d. 07-06-2008 kl. 18:45

Slaraffenland
Spot Festival, Musikhuset, Store Sal, Århus,
lørdag d. 7. juni 2008

Anmeldt af Frederik Denning, MyMusic.dk
Foto: Lasse Dearman

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Energisk kamp mod volumenknappen

+ Se hele galleriet

Slaraffenland er netop hjemvendt fra turné i det nordamerikanske, og det var også et opsat og velspillende band, der gik på i en pænt fyldt store sal i Musikhuset. Slaraffenland beskriver sig selv således: "Sonic Youth møder Beach Boys. De flytter sammen til Canada og starter et indie-rock-band". Spot-programmet siger: "(...) Sun Ra spillet af Broken Social Scene eller Animal Collective".

Det er om noget nogle temmelig brede rammer at operere indenfor, og også nogle overordentligt spændende rammer. Grunden til overhovedet at bringe disse beskrivelser på banen – for det er jo mestendels tomme prædikater – er, at Slaraffenland spøjst nok ikke rigtig passer ind i nogen af dem. Animal Collectives tribale rytmer, jo. Og så kunne Slaraffenland snildt være et canadisk Constellation-band, men ellers er det svært at høre prædikaterne komme til sin ret. Der er ingen grund til at forcere sin egen avantgardisme, hvilket man også gør, når man undervejs ligefrem føler det nødvendigt at fortælle publikum, at man spiller avantgarde-støj-rock.

Dét være sagt, så er Slaraffenland et utrolig interessant bekendtskab både indholds- og formmæssigt. Det er en imponerende bedrift at få halvdelen af Store Sal i musikhuset til at stå op og klappe i takt efter en halv times post-rock. Ikke desto mindre var det, hvad Slaraffenland gjorde under deres næstsidste nummer, "You Win". Det var samtidig et af de numre, der brændte stærkest igennem ved en koncert, der bar præg af Spot Festivals decibelmålere. Slaraffenlands støjende post-rock er den type musik, der skal høres højt, så den kan skære helt ind i knoglerne. Desværre følte man sig ind imellem som tilskuer til en teaterforestilling, snarere end som koncertgænger – det er ikke Slaraffenlands skyld, og kvintetten gjorde også alt hvad der stod i deres magt, for at skabe en energieksplosion på scenen, såvel som hos det entusiastiske publikum. De havde bare ikke volumen på deres side.

Slaraffenland holdt gennem hele koncerten et højt niveau og virkede tændte, men brændte alligevel ikke helt igennem. Den store følelse af at være blevet blæst fuldstændig bagover udeblev, men det er slet ikke usandsynligt, at den ville være der under andre forhold. Spot burde måske – på trods af de gode intentioner – være lidt mere lempelige med volumenknappen. Øreproppen er trods alt endnu ikke out of print.