Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 08-06-2008 kl. 16:43

Slagsmålsklubben
Spot Festival, VoxHall, Århus,
lørdag d. 7. juni 2008

Anmeldt af Michael José Gonzalez
Foto: Jan Chrillesen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Gedigne prygl fra det hårdtpumpede elektroniske ensemble

Svenske Slagsmålsklubben beater ikke around the bush. Koncerten er hårdt pumpet fra start, og bassen hamrer løs på mellemgulvet, og lydprojektilerne flyver af sted med raketfart fra scenen. Slagsmålsklubben har hældt en pose elektronisk familieguf op i en skål og smidt den ud over publikum med gavmild hånd. Det er virkelig kræs for øregange med hang til genren; det er hårdt, det er detaljeret, og det er godt.

De tunge beats og blip-lydene krydres med anekdoter om tabte mobiltelefoner og madforgiftning. Der fortælles på engelsk med en pudsigt opmuntrende, meget tyk og meget beruset svensk accent.

Det er meget svært at stå stille med Slagsmålsklubbens pulserende beats i kroppen, der gennemtæskes på behørig vis af det elektroniske orkesters auditive angreb. Lyden er høj, som den skal være til sådanne koncerter, i modsætning til koncerterne på Officerscenen, der i år nærmede sig det latterligt lave. Der er stor variation i numrene, der dog alle besidder de samme medrivende kvaliteter. VoxHall er helt med på den, og publikum bevæger sig flittigt til musikken til trods for ømme Spot-fødder.

Samtlige Slagsmålsklub-medlemmer arbejder ihærdigt for at få musikken til at hænge sammen og for at kyle den ud over scenekanten. Deres strabadser bærer heldigvis frugt, og den elektroniske genreblanding og de evigt varierende rytmer skaber en koncertoplevelse af høj, høj kvalitet. Musikken er både ondskabsfuld, legende og modig, men først og fremmest er den dynamisk og sætter et flot punktum for dette års Spot-koncerter på VoxHall.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.