Arcade Fires by- og åndsfæller lever op til høje forventninger på mere velproduceret toer

Sammen med Arcade Fire har Wolf Parade været blandt de største skumsprøjt fra de senere års canadiske rockbølge. I tilfældet Wolf Parade er bølgen dog skyllet lidt uden om Danmark, da gruppens meget roste debutalbum Apologies To The Queen Mary kun er udgivet herhjemme som specialimport. Nu er toeren her så, også i Danmark, og den lever op til de høje forventninger – og viser samtidig, at Wolf Parade har bevæget sig. Debutens støjende lyd og skramlede, guitarorienterede produktion har udviklet sig til et mere velproduceret, men langtfra livløst lydbillede, hvor tangentinstrumenterne fylder mere end før, og guitarerne mindre. Ganske som Arcade Fire leverer Wolf Parade musik, der nærmest er ved at briste af følelser og energi i både vokal, tekster og instrumentering. De to frontmænd Spencer Krug og Dan Boeckner synger sammen og på skift, som gjaldt det liv og død - eller noget endnu vigtigere – mens guitarer, keyboards, orgler, klaver, bas og trommer hele tiden falder ind og ud med små og store melodilinjer, introer, mellemspil, breaks, flere mellemspil og outroer. Alt sammen holdt i stramme tøjler af den skarpe produktion, der stadig giver plads til støjudbrud - med den 11 minutter lange finale Kissing The Beehive som glasuren på den højst indbydende alternative rock-lagkage. ”A new world, it’s just a minute away” lyder mantraet på den tempofyldte og ultra-fængende The Grey Estates, og At Mount Zoomer er også en ny og spændende verden, som du kan få adgang til på et minut – men får svært ved at slippe ud af igen.