Psykedeliske veteraner rammer popformen på album nummer tolv

Hypen omkring Motorpsycho døde ud engang midt i halvfemserne, men den norske trio kæmper fortsat den progressive og psykedeliske rocks sag. Heldigvis, for Little Lucid Moments er det bedste Motorpsycho-udspil i en rum tid. Typisk for ambitionsniveauet skildres livets klarsynede små øjeblikke over fire numre af episk længde – titelnummeret er hele 21 minutter langt, men falder så også i fire satser. I forhold til tidligere udspil har Motorpsycho skruet lidt ned for de psykedeliske jams og beskidte spader. I stedet balancerer Little Lucid Moments et sted mellem Mars Voltas virtuose amokløb og Pink Floyds krystalklare melankoli – hvilket slet ikke er den opskrift på prætentiøst blær, det kan lyde som. Trioens omhyggeligt tilrettelagte kompositioner fremstår organiske og umiddelbare, og Little Lucid Moments har aldrig så travlt med at imponere, at den fører lytteren ned i en melodisk blindgyde. Et af de mest frugtbare møder mellem prog og pop siden Pink Floyds storhedstid.