Fortrinlig start på et album, der lyder en kende ufærdigt

Der lægges rigtig godt ud på dette album fra den Philadelphia-baserede kvintet med det relativt belastende og noget irrelevante navn. Åbneren Arms Like Boulders er en fortrinlig, lille, skæv perle der på bedste vis introducerer lytteren til det lydunivers, der ganske rigtigt – som det varsles i pressemeddelelsen – lyder hen ad Bruce Springsteen og Tom Petty. Men på en tilpas besynderlig og original måde, hvor det primært er positivt. Alt i alt oser The War On Drugs af den charme, som undertegnede savner hos de ellers så hypede Cave Singers. Desværre varer det gode ikke for alvor ved. Et direkte dårligt bekendtskab bliver albummet aldrig, men der er forbløffende langt mellem de virkeligt interessante lydbidder, og generelt synes det en kende usammenhængende og ufærdigt. En vis oprejsning kommer dog i form af den dejligt skramlede skæring A Needle In Your Eye #16, der lyder som det, der kunne udgøre et stort hit en sen nat på et indiediskotek. Masser af potentiale er der i dette album, men det næste er garanteret væsentligt bedre.