Fra det pinlige til det kunstfærdige med den alternative rocks mestre

De sidste 11 års vigtigste alternative band Radiohead klippede med udgivelsen af In Rainbows-albummet navlestrengen til pladeselskabet EMI, der naturligvis har forsøgt at smede, mens der stadig var en sitrende buzz om det så omtalte værk. Det har resulteret i både en enkelt og en dobbelt best of-opsamling, hvilket som en præsentation til nye lyttere er for rodet og for alle os andre er komplet værdiløs. Men man kan ikke just klandre EMI for ikke at kunne finde hoved og hale i et band, der elsker at kvantespringe over, hvor gærdet er højest. Det eneste positive ved denne skumning af fløden er den simultant udgivne videoopsamling, der indeholder 21 videoer (High And Dry findes både i en UK- og US-version, og 2+2=5 er inkluderet i en liveversion fra Belfort Festival). Opsamlingen byder både på frygteligt pinlige videoer og stor, stor kunst. I første kategori finder man i særdeleshed Anyone Can Play Guitar og Pop Is Dead, der også må betegnes som parenteser i en ellers næsten fejlfri karriere. Og i sidste kategori må Just, Street Spirit (Fade Out), Karma Police og ikke mindst den klaustrofobiske No Surprises fremhæves endnu engang.