Anmeldelse / Live / Torsdag d. 03-07-2008 kl. 19:57

Duffy
Roskilde Festival, Arena,
torsdag d. 3. juli 2008

Anmeldt af Peter Ramsdal
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Tilbagelænet vellyd

+ Se hele galleriet

Duffy fører sammen med Adele kampen blandt de nye Amyer (altså Winehouse), som leverandør af storladen, swingende britisk popmusik. Det havde givet hende chancen som åbningsnavn på Arena torsdag aften.

Her entrede hun scenen i en fiks lille lårkort sag med tynde skulderstropper, høje hæle og sit blonde hår sat op, og lagde ud med "Syrup & Honey", hvor hun opfordrede publikum til at "spend your time on me". Den opfordring var der mange, der havde taget imod og søgt i ly for den ubarmhjertige sol.

Stærk sol kan som bekendt gøre folk lidt slappe i betrækket, og den samling studiemusikere, som Duffy havde med på scenen, kunne man godt mistænke for at have tilbragt lidt for mange timer i eftermidddagssolen. Duffy leverede egentlig varen med en stemme, der matcher førnævnte Amy Winehouse, og hun svingede kækt med mikrofonen og forsøgte at smigre sig ind på publikum med høfligheder om festivalen, vejret og publikum, men koncerten løftede sig aldrig over nydelige versioner af sangene fra debutalbummet "Rockferry".

Hvor albummet har en udpræget 60'er-lyd med stærke referencer til navne som Burt Bacharach, Phil Spector og Dusty Springfield, var koncerten snarere en opvisning i tilbagelænet 80'er-lyd a la Sade med sorte studiemusikere og funky congastrommer. Kun ved to lejligheder formåede bandet for alvor at få armene i vejret hos publikum, nemlig under sangen "Breaking My Own Heart", der i tidens ånd i øvrigt kan downloades gratis, og så selvfølgelig da Duffy fyrede storhittet "Mercy" af som det næstsidste nummer, hvorefter mange forlod det grønne telt. Ellers var det for søvndyssende og for meget reproduktion af albummet. Selv fremragende sange som "Rockferry" og "Warwick Avenue" formåede ikke for alvor at løfte stemningen i teltet. Efter det afsluttende nummer "Distant Dreamer" takkede Duffy publikum og lovede, at de ville vende tilbage. Gerne med lidt mere tænding næste gang, tak.