Anmeldelse / Live / Fredag d. 04-07-2008 kl. 19:17

Gnarls Barkley
Roskilde Festival, Orange Scene,
fredag d. 4. juli 2008

Anmeldt af Jesper Buhl
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Flosset følsomhed og funky fest

+ Se hele galleriet

De dystre og til tider temmelig bitre tekster i Gnarls Barkleys sange passede overraskende godt til en solskinsfyldt plads foran Orange Scene, og det skyldes nok mest af alt, at de kulsorte ord kom ud af munden på Cee-Lo Green, som absolut må kandidere til titlen som største nulevende soul-sanger, og at han blev bakket op af et velspillende, groovy og ikke mindst velklædt band.

Med Danger Mouse som tangent- og xylofon-betvingende indpisker spillede de sig gennem numre som Blind Mary og Run (I’m A Natural Disaster) fra duoens andet album The Odd Couple, men det var naturligvis storhittet Crazy fra debutalbummet St. Elsewhere, som indkasserede størst jubel hos det danseglade publikum. Sarkasmen var til at tage og føle på, da Cee-Lo Green introducerede nummeret med ordene ”syng med på sangen, hvis I kender den”.

Der var godt styr på festen, og bortset fra en lidt for gumpetungt rockende version af The Boogie Monster havde bandet stor succes med at transformere de sample-drevne sange til fuldt orkestreret live-format. Modet og de musikalske ambitioner var størst, da bandet forlod scenen, og Danger Mouse med orgel og rytmebox alene akkompagnerede Cee-Lo, da han spurgte Who’s Gonna Save My Soul?. Et herligt nedbarberet øjeblik, som den del af publikum, som udvandrede efter at de havde fået serveret Crazy, desværre gik glip af. Det påvirkede tilsyneladende ikke bandet, som ufortrødent efterlod Orange Scene festglade med en enormt funky udgave af Smiley Faces.