Anmeldelse / Live / Fredag d. 04-07-2008 kl. 19:54

Veto
Roskilde Festival, Arena,
fredag d. 4. juli 2008

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Rasmus Weng Karlsen - www.rasmuswengkarlsen.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Elektrorockerne skar igennem

+ Se hele galleriet

Arena-teltet var propfyldt og forventningsfuldt, da Danmarks ukronede elektrorock-konger i Veto indtog scenen. Og de gav folk, hvad de kom efter - og publikum kvitterede med masser af begejstring.

Veto har med rette opnået ry som et fremragende liveband. Forsanger Troels Abrahamsen får af indlysende årsager meget af opmærksomheden, men alle fem medlemmer er særdeles habile musikere. Ud over Abrahamsen er ingen af dem særligt i fokus, men sammen leverer de den helt rigtige blanding af guitar, bas, trommer, keyboardflader og programmeringer. Og med en intens og karismatisk sanger og lutter velskrevne numre er der ikke så meget at brokke sig over.

Troels Abrahamsen skal også have masser af respekt for sin rolle som forsanger. Ud over at være i besiddelse af en både følelsesfuld, smålidende og samtidig autoritativ stemme er han det naturlige samlingspunkt, når han synger helt fremme på scenekanten, samtidig med at kan kaster sine helt egne hjemmelavede håndtegn og snurrer mikrofonledningen rundt om armen på højst særegen facon. Hvis ikke han er en tur bag keyboardet og hamrer i tangenterne og samtidig synger i en mikrofon, der i øvrigt er sat op med stativet til en arkitektlampe.

Veto leverede den ene stærke sang efter den anden, og det resulterede i masser af fællessang og -klap, selv under mere afdæmpede numre som "Spit It Out", "Hush, Duck And Be Still", "It's A Test" og "From A To B". Sidstnævnte sang er i øvrigt et klasseeksempel på, hvor vidt Veto spænder. Nummeret starter helt stille med en nærmest skønsyngende Abrahamsen i front, men udvikler sig langsomt til at ende i en gang veritabel støjrock, hvor Abrahamsen nærmest råber. Stærkt. Og det stemningsfulde lysshow, der badede scenen i skiftevis røde, blå og lejlighedsvis grønne og gule nuancer, satte lige prikken over i'et.

Efter beskedne 50 minutter sagde Veto tak for i aften, men de vendte tilbage med hele fem numre, heriblandt de tre sammenhængende "Crooks", "Digits" og "Unite", endnu et godt eksempel på gruppens kompositoriske styrke.

Undervejs i koncerten opfordrede Troels Abrahamsen publikum til at larme så meget, de overhovedet kunne, "for vi ved jo ikke, om vi kommer til at stå her igen". Jeg tror heller ikke, vi kommer til at opleve Veto på Arena igen. Næste gang må det blive Orange.