Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 04-07-2008 kl. 23:38

Kings Of Leon
Roskilde Festival, Orange Scene,
fredag d. 4. juli 2008

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen
Foto: Peter Svendsen
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
4,38 stjerner i snit (efter 8 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ægte cowboy-punk fra skarptladte præstesønner

At det var en samling præstesønner, der skulle få Orange Scene til at bulderkoge, lyder lige så sandsynligt som fuldt hus i Folkekirken en given søndag. Men ikke desto mindre var det, hvad Kings Of Leon præsterede en uhøjtidelig fredag.

At de purunge Tennessee-knøse har gang i en storrygende udvikling lod sig manifestere fra start med den sprit-nye Crawl fra det kommende album Only By The Night. For på ubegribelig vis formår de fire knægte at blive bedre og bedre for hver plade, og da udgangspunktet (debuten Youth And Young Manhood) lagde en urimelig høj standard, må der konstateres, at miraklernes tid ingenlunde er forbi.

Halvanden times ubesværet coolness og ren kokain for ørene var, hvad de fire levemænd diskede op med, og det med en arrogance sjældent set. Blandt de utallige højdepunkter var My Party med en bas spillet så voldsomt, som havde vi ikke brug for vores hørelse i morgen, og Charmer med et skrig mere skrækindjagende end samtlige M. Night Shyamalan-film.

Hvordan et så skarptladt et orkester er sluppet igennem lufthavnen må guderne vide, men aldrig har der stået et band så bevæbnet til tænderne på Roskildes største scene. Sagt med andre ord: fuck D-A-D, det her er ægte cowboy- punk.

Denne pen er stadig i granatchok, da King Of Leons frontalangreb føltes som at få tvunget en skarptladt geværkolbe i kæften, og lige der, hvor du siger "please please" og tigger for dit liv, bliver der trykket af.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Kings Of Leon: Early Years (7xVinyl)
Kr. 999,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Aha Shake Heartbreak
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Aha Shake Heartbreak (2xVinyl)
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Album Logo
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop
Kings Of Leon: Anchor T-shirt
Kr. 179,00
Køb på GAFFA Shop