Anmeldelse / Live / Lørdag d. 05-07-2008 kl. 15:30

A Kid Hereafter In The Grinding Light
Roskilde Festival, Pavilion,
lørdag d. 5. juli 2008

Anmeldt af Keld Rud
Foto: Steffen Jørgensen (www.photo.jint.dk)

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Underholdende grindcore med tomme musikkalorier

+ Se hele galleriet

Man kunne ikke beskylde A Kid Hereafter In The Grinding Light for at være uoplagte, da de gav deres anden koncert ud af tre (den første var dog blot som A Kid Hereafter) på årets festival. De fem medlemmer var alle klædt i hvidt, og med en storsmilende Frederik Thaae i front var det tydeligt, at bandet ikke forsøgte at overtrumfe andre ekstreme metalbands, hvad angår påtaget ondskab. De udstrålede spilleglæde og nærvær under samtlige 55 minutter, koncerten varede.

Hvad angår koncerten er det svært at vende tommelen entydigt op eller ned. Efter den var slut havde jeg bestemt opfattelsen af at have været godt underholdt, men samtidig var der ikke et riff eller en vokallinje, der havde bidt sig fast.

Bandets sceneoptræden, stramme sammenspil og interaktion med publikum var gennem hele koncerten det, der holdt min opmærksomhed fanget. Måske med en bevidsthed om, at deres kaotiske grindcore i sig selv kan være noget af en mundfuld at kapere, ikke mindst når det drejer sig om 55 minutter af den, havde AKHITGL indlagt en række ”gimmicks”. Ifølge bandets eget udsagn for at man ikke skulle tro, at de var et gøglerband, der ikke kunne tage noget seriøst. Heriblandt at et af bandets sange ud over normalt tempo blev serveret i halvt og dobbelttempo, og at der under et andet af numrene dukkede en dreng i abekostume frem.

Musikalsk var det dog en noget uforløst affære. Lyden blev aldrig helt god, selvom der gradvis gennem koncerten blev givet mere plads til guitarerne. Generelt var lyden dog for bastung og mudret. AKHITGLs numre er kort, fragmentariske og abrupte. Det er imponerende, at de kunne fremføre numrene, så præcist. Midt i det hele savnede jeg dog, at de gav sig selv lov til at spille et riff fuldt ud eller havde et eller andet hook, man kunne sætte tænderne i.