Anmeldelse / Live / Lørdag d. 05-07-2008 kl. 19:24

Efterklang
Roskilde Festival, Astoria,
lørdag d. 5. juli 2008

Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann
Foto: Peter Svendsen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Organisatorisk brøler slog heldigvis ikke det mesterlige danske ensemble ud

+ Se hele galleriet

Det er ikke for ingenting, at Efterklang høster den ene mere ekstremt lovprisende anmeldelse efter den anden i udlandet såvel som herhjemme. Med debutalbummet ”Tripper” (2004), diverse yderst gennemarbejdede mellemspil og ikke mindst den seneste plade, ”Parades” (2007), har det lille musikkollektiv, der som en betragtelig sidegevinst tæller drivkræfterne bag ét af landets mest progressive pladeselskaber, Rumraket, begået en sand perlerække af innovative udgivelser, der bestemt har fortjent så omfattende roser, som det altså også er blevet tildelt.

Efterklang er på papiret en avantgardistisk størrelse, sådan som ensemblet sammenblander elementer fra relativt svært tilgængelige genrer som postrock og folktronica og tilmed drysser et par teskefulde klassisk musik på toppen, men når sandheden skal frem, er virkeligheden jo en ganske anden – Efterklang er et kolossalt givtigt og umiddelbart iørefaldende bekendtskab, hvis blot man skænker bandet bare en lille smule opmærksomhed. End ikke tålmodighed er synderligt påkrævet, og det er altså en bedrift, når man som Efterklang gør sig i lange og relativt snørklede kompositoriske forløb og oftest opererer inden for en særdeles episk ramme.

Tålmodighed kræves dog i høj grad denne eftermiddag, om end det så ingenlunde er Efterklangs skyld. Sagen er den, at alt for mange har fundet vej til Roskilde Festivals Astoria-scene, hvorfor koncerten til åbenlys frustration for publikum, der storsvedende befinder sig som sild i en tønde, udskydes gang på gang og faktisk først skydes i gang med lige præcis 33 minutters forsinkelse. En sidemand oplyser, at en lignende situation udspillede sig ved gårsdagens Fedde Le Grand-koncert, og derfor skal lyde en forsigtig, men også alvorlig opfordring til Roskilde Festival om løbende at holde øje med, hvor mange publikummer, der sluses ind i teltet. Netop Astoria-scenen har som eneste telt en art ”døre”, hvorfor en sådan anordning ikke virker helt hen i vejret, men alternativt må man sørge for at være tilpas overbemandet, således at publikum ikke skal vente på vagt-forstærkninger.

Man frygter, at den massive forsinkelse (kombineret med festivalens stramme tidsplan) vil hæmme Efterklangs udfoldelsesmuligheder og i yderste konsekvens medføre en amputeret sætliste, men heldigvis viser det sig hurtigt, at bandmedlemmerne er aldeles opsatte på at levere varen og ved vejs ende står det klart, at gruppen sådan cirka må have nået, hvad den på forhånd havde sat sig for. I hvert fald spiller Efterklang i en god times tid, og det er absolut tilfredsstillende, når nu indsatsen fra start til slut virker lige så fokuseret og koncentreret som altid. I øvrigt et imponerende faktum, Efterklangs tætpakkede turnéplan in mente.

Sympatiske som altid indtager Efterklang scenen med deres himmelråbende smukke vokalharmonier, betagende blæsere, snurrende guitarer, gungrende basgange, tilpas tordnende trommer, knitrende elektronika og behændigt behandlede tangenter (i øvrigt signeret Anna Brønsted, der så småt er ved at søsætte en solokarriere under kunstnernavnet Our Broken Garden). Live-opstillingen lader intet tilbage at ønske, og hvor er det pragtfuldt, at bandet tager opgaven seriøst og præsenterer et show, der til fulde matcher de så minutiøst og perfektionistisk kreerede studieindspilninger.

Sætlisten er frydefuldt strikket sammen og tæller gedigne højdepunkter som den svimlende ”Caravan” samt det nye nummer ”Mirror Mirror”, der faktisk overskygger et par af de ”gamle” travere, og som med al ønskelig tydelighed signalerer, at Efterklang på ingen måde har udtømt sin egen formel og dens muligheder. Som en herlig bonus giver vennerne og pladeselskabs-kollegerne i Slaraffenland en hjælpende hånd med – ganske som det var tilfældet under Efterklangs vidunderlige magtdemonstration på Spot Festival for en måneds tid siden. Iført deres karakteristiske orange kedeldragter griber Slaraffenland-drengene i ny og næ et instrument, men ellers fungerer de i grunden ”bare” som en art festlige indpiskere, der ved denne lejlighed puster sæbebobler og kaster velproportionerede papirfly (eller er det mon rumraketter, Efterklang...?) ud til publikum.

Summa summarum er unægtelig, at Efterklang nok en gang til overmål leverer varen. Den utaknemmelige forsinkelse fordrer en koncert op ad bakke, men bandet lader sig på ingen måde kue og leverer upåvirket et strålende show, der dog drilles en smule af en vis L.O.C., der henne fra Orange Scene indimellem overdøver Efterklangs smukke toner.