Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 06-07-2008 kl. 00:56

My Bloody Valentine
Roskilde Festival, Arena,
onsdag d. 2. juli 2008

Anmeldt af Finn P. Madsen
GAFFA
6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner6 stjerner
6 stjerner
Læserne
4,75 stjerner i snit (efter 4 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

I smertens vold, og i ét med støjen

Det var unægteligt et stykke britisk rockhistorie, der ramte Arena-scenen som et krydsermissil lørdag aften. Selvom My Bloody Valentine kun har udgivet to albums, begge med klassikerstaus, så er deres bedrift altoverskyggende, når talen falder på støjrocken.

Sammen med bands som Lush, Ride, Pale Saints og Chapterhouse var My Bloody Valentine en del af shoe-gazer scenen i starten af 90erne, og opnåede med de to albums "Isn't Anything" og især den sagnsomspundne Loveless kultstatus. Sidstnævnte blev indspillet i ikke mindre end 19 studier og kostede 250.000 pund, og var tæt på at lukke pladeselskabet Creation. Siden blev der stille, og bandets ubestridte leder, den over-pertentlige Kevin Shields har efter sigende siden starthalvfemserne arbejdet på en opfølger, uden at der er kommet en lyd.

I stedet for har Shields valgt at genoplive gruppen efter 14 års dvale for en turné. My Bloody Valentine viste på Roskilde, hvor skabet skulle stå og spillede sig kompromiløst ind i festivalhistorien.

Bandet i den originale besætning bestående af Colm Ó Císóig (trommer), Bilinda Buthcer (vokal, guitar), Debbie Googe (bas) og Shields (vokal, guitar) havde søgt om at få love til spille med en lydstyrke på 110 decibel, hvilket de fik grønt lys for.

Hvor Sonic Youth arbejder mere korporligt med støjrocken, udforsker My Bloody Valentine støjens forskønnende øjeblikke, hvor det indadvente og stillestående er omdrejningspunket. På scenen bag Kevin Shields står der hele 16 Marshall-stacks bygget oven på hinanden, og som alle er yderligere forstærket med mikrofoner, og udvalget af guitarer er heller ikke til at tage fejl af. My Bloody Valentine blæste publikum omkuld på den mest forskønnende måde, hvilket de gør efter ganske få numre.

Klædt i sort ligner bandet på nærmest sig selv, og sætter i gang med overrumplende udgave af "I Only Said", der brager igennem med en mur af støj, for derefter at slå over i "When You Sleep", "When You Wake You're Still In A Dream" og "Soon", som er hypnotisk forførende til helt ind under huden.

Indhyllet i røg og stroboskoplys står Bilinda Butcher og Kevin Shields som saltstøtter, mens bassist Debbie Googe kaster sig frem og tilbage over bassen. Bindeleddet er den absolut formiddable trommeslager Colm Ó Císóig, hvis cirklende anslag binder støj og rytme sammen som på "Nothing Much Too Lose" og "Only Shallow", der simpelthen er fremragende i deres fremføring. Tempoet sænkes i den sfæriske "Come In Alone" og "Cigarette In Your Bed", hvor Shields' skift til akustisk guitar giver lidt luft i lydbilledet. Vokalerne ligger helt bagerst i lydbilledet, men allligevel anes den yndige Bilinda Butchers alfevokal som et blidt kærtegn.

På den 20 minutter lange afslutter "You Made Me Realise" fuldfører Kevin Shields sin mission og viser atter en gang, hvilken teknisk blændende guitarist, han er. Det er kun de første minutter, der indeholder det, der ligner en melodi. Resten er et stort drøn af hypnotisk støj, som suger publikum til sig. På storskærmen kan man se sveden dryppe fra hele Kevin Shields' ansigt, mens han stirrer lige ud i luften, komplet opslugt af støjen, som har fanget ham i smertens vold. My Bloody Valentine blev her et med den støjrock, som de er fortalere for, og leverede en koncert af historisk kaliber.

Følg Roskilde Festival 2008 tryk på hjertet

Roskilde-film nu på dvd
24-11-2008 (nyhed)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.