Anmeldelse / Live / Søndag d. 06-07-2008 kl. 11:09

Alphabeat
Roskilde Festival, Odeon,
lørdag d. 5. juli 2008

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Steffen Jørgensen (www.photo.jint.dk)

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Pop og kun pop - og tak for festen

+ Se hele galleriet

Umiddelbart kunne Alphabeat godt virke en kende malplacerede på Roskilde Festival. De spiller pop med stort P og er ikke det mindste alternative, eksperimenterende eller fremme på beatet. Til gengæld er de modsat så mange andre pop-navne ikke et præfabrikeret studieprojekt, men et godt gammeldags band, der har taget den lange vej fra øvelokalet og småjobs til nu, hvor de hitter stort i ind- og udland. For hits, det kan de skrive - også uden hjælp fra andre.

Det var derfor et fyldt Odeon-telt, der stod klar til at modtage de London-bosiddende eks-silkeborgensere klokken 01. Både typiske Roskilde-gæster med det politisk korrekte "alternative" outfit med indie-rock-T-shirts, stramme jeans og Converse-sko, mere anonymt udseende festivalgængere og en stribe af festivalens relativt få 40+-gæster. Dog påfaldende mange iført glowsticks i bedste provins-festival-stil. Og alle modtog gruppen med voldsom jubel, da den gik på scenen og leverede signatursangen "Fantastic Six".

Faktisk var jubelen så høj, at det var svært at afgøre, hvor god lyden fra scenen egentlig var, og sådan fortsatte det faktisk under store dele af koncerten. Men fest, det kan Alphabeat i hvert fald skabe. Våbnet er en stribe særdeles iørefaldende popsange, der i modsætning til eksempelvis Aquas kan nydes helt uden ironisk distance - og også virker skabt sådan. Og så har gruppen i Anders SG og Stine Bramsen to fremragende frontfigurer. Begge har fortrinlige stemmer, der fungerer lige godt, uanset om de synger enkeltvis, i en- eller flerstemmigt kor eller duetterer. Og derudover er Anders SG noget af en festabe, der stort set hele koncerten igennem hoppede op og ned - uden at miste pusten. Det gjorde de fire musikere bag sangerne heller ikke, men spillede lystigt løs, mens det farvestrålende diskolys funklede.

Undertegnede har et par gange diskuteret med nogle af mine kolleger, om Alphabeat bare er et one eller two hit wonder, der ikke har andre skud end "Fascination" og "10,000 Nights"-hittene i bøssen. Men efter koncerten kan det konstateres, at i hvert fald også både "Fantastic Six", "Go-Go", "What Is Happening?" og "Boyfriend" gik rent ind hos det lystigt syngende publikum, og også det nye, mere afdæmpede, men stadig groovy "A Message" og den ligeledes langsomme "Rubber Boots" tog en del kegler. Fortolkningen af Sugababes' "Push The Button" var derimod overflødig - Alphabeats egne hits er faktisk bedre end englændernes.

Alphabeat sluttede festen med kæmpehittet "Fascination", hvor de blev fuldstændigt overdøvet af det ekstatiske publikum. Og en sådan modtagelse hos det kræsne Roskilde-publikum er noget af en anbefaling. Alphabeats stigende internationale succes skal være dem fuldt fortjent.