Anmeldelse / Live / Mandag d. 07-07-2008 kl. 17:12

Bob Hund
Roskilde Festival, Orange Scene,
søndag d. 6. juli 2008

Anmeldt af Finn P. Madsen
Foto: Steffen Jørgensen (www.photo.jint.dk)

GAFFA		4 stjerner
Læserne		3,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Den aparte svenske hund slap sig selv løs i fri dressur

+ Se hele galleriet

På trods af at fremmødet var beskedent foran Orange Scene, da den svenske bastard Bob Hund genopstod på Roskilde på festivalens sidste dag, var forsanger Thomas Öberg fast besluttet på at gøre comebacket til en halsbrækkende fest. Öberg entrerede scenen helt i hvidt med lange handsker, juvelbesat taktstok og harlekinmaske.

Fra første tone af instrumentalnummeret 115:e Dröm var festen sat i gang. Öberg dirigerede publikum, og den stilsikre guitarist Conny Nimmersjö sendte de velkendte ”Peter Gun”-temastikninger afsted. Som en anden Iggy Pop fór Thomas Öberg rundt på scenen med kokette hoftevridninger, op og ned ad monitortårnene, for midt i sættet at smadre den vakkelvorne havestol, han brugte som talerstol.

Hele set-uppet var med til at sætte skub i Bob Hunds blanding af alternativ guitarrock og flænsende garage-udladninger i perspektiv. Bob Hund er herre i egen gård, og påvirkninger fra Pixies og The Stooges bliver kun brugt som et afsæt. Bandet har hverken tabt energi eller gnist på trods af fraværet på fem år. Jag Rear Ut Min Själ, Nu Är Det Väl Revolution På Gång? og Ett Fall & En Lösning blev leveret råt for usødet, hvor de hidsige og soniske guitarriffs satte tryk på udladningen.

Dog var den lidt for megen snak om revolution, og de spøjse indslag om selv at bestemme en hæmsko for, at koncerten kunne blive den ultimative fest. Men vanviddet var til at føle på, da bandet satte over i det nye nummer Fantastisk, som bevidner, at Bob Hund sagtens kan stå distancen med et nyt album.

Thomas Öbergs fantastiske mandsmod til at krænge sjælen ud gør ham til en af nordens mest karismatiske sangere. Med ham bliver Bob Hund til en utæmmelig størrelse i alle henseender, og søndag aften var det ham som bestemte, måske lidt for meget.