Diverse kunstnere
Sound Of Copenhagen
Copenhagen Records |
Udkom 7. august 2008 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
909-stortrommer og bassynth er fællesnævneren på denne opsamling, som hylder københavnsk klubmusik
Hvordan lyder København? Hvis man spørger Le Gammeltoft, Kjeld Tolstrup og tøjdesigneren Mads Nørgaard, så er svaret, at København buldrer af electro. Sammen har de skabt kompileringen Sound Of Copenhagen, som selvfølgelig indledes med den opdatering af Sods-nummeret Copenhagen, som Mads Nørgaard brugte under sidste års modeuge. Folk, der ikke er electro-kendere, kan fornøje sig med kunstnere som Alphabeat, her i et remix af Mike Sheridan-legekammeraten Muzzle Flash, The Floor Is Made Of Lava, remixet af Tomboy, og Figurines, som er under fornem behandling af Ben Watt fra Everything But The Girl i et næsten 11 minutter langt, fremragende remix af Silver Ponds. Det er dog nykommerne Simon Brenting og When Saints Go Machine, der virkelig imponerer med henholdsvis ultramørk r&b-electro og superlækker electropop. Langt mere skuffende er Klovns I Want You, hvis forsøg ud i lummer electro strander på en ulideligt plat tekst, hvilket er synd, for selve nummeret har potentiale. Kvaliteten er dog gennemgående høj, og skal man kritisere noget, skulle det være, at det er en genremæssigt meget smal kompilering. Hvad man ikke får i bredden, får man dog i højden i form af solide numre som Booty Colognes Shake Wut Ya Manma Gave Ya i et særdelses fresh remix og sjove pletskud som SuperTroels’ mashup-remix af Suspekts Kinky Fætter og Mikael Simpsons Jeg Sidder Fast. København har tydeligvis godt fat i den moderigtige ende af dansegulvet.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.