Anmeldelse / Live / Mandag d. 14-07-2008 kl. 16:38

Rasmus Nøhr
Oure Rocks, Krøyers Pakhus, Svendborg,
fredag d. 11. juli 2008

Anmeldt af Simon Høgh Meldgaard
Foto: Troels Jensen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Med Szhirley i Svendborg og Bum: sommeren blev bedre

+ Se hele galleriet

Rasmus Nøhrs kærlighed til livet bredte sig hurtigt blandt tilhørerne, og pludselig var det som om, vi alle sad i strandstole og nød sommeren og tilværelsen som sådan. Det er, hvad den legesyge, barnlige charme, som Nøhrs sange og mange monologer udtrykker, gør ved folk.

Der bliver ikke stukket dybt i teksterne, nærmere en finger i jorden, med god fornemmelse for, hvad det smukke er i ellers ligegyldige ting. Dog lidt for pjattet, banalt og overfladisk til tider, som når Nøhr og Szhirley står med hovedet på skrå og synger ”Bum Bum Bum”, med store smil.

Ja, Szhirley var med, og det giver vel sig selv, at hun klædte scenen. Med vrikkende rumpet og storflirt med hovednavnet var det en tilføjelse, der gav ekstra smil til den allerede elskovssyge sommermusik. De to kom begge fra ”Slave i Danmark”-arrangementet for ”Slave and Alive”, som Rasmus Nøhr havde været med til at arrangere få dage forinden.

De har dog også samarbejdet på Szhirleys comeback-plade ”Hjerter Dame”, der udkom i foråret. Til den skrev de hittet ”Gammel Kongevej” sammen, en sang, som vi fik leveret, som den skulle lyde, med god, kraftig soulstemme fra sangerinden. En stemme, der også klædte Nøhrs sange, som æggeblommer klæder æg.

Resten af det seks mand høje band havde også taget smil, begejstring og livsglæde med. En percussionist, der til tider byttede plads med trommeslageren var det blevet til, men der var ingen saxofonist, så vi fik ”Alderspræsident” i P3-edit.

Guitaristen var heller ikke til stede, men dennes sygemelding gav faktisk koncerten noget ekstra, for det betød, at Nøhr selv måtte fatte guitaren. Den var akustisk, men en af strengene blev også snart sygemeldt, så vores trubadur måtte fatte el-spaden i stedet. Det var bestemt glædeligt. For hvad der var startet lidt for pysse-nysse-sødt, blev nu pludselig en rockkoncert med en vis alvor. Der kom sprut i punchen, og Rasmus Nøhr viste, at en følsom natur ikke nødvendigvis ikke kun giver smil på læben, men også en vis desperation.

Intensiteten voksede sammen med temperaturen i ansigtet på sangeren, og til sidst i sættet fik vi en rigtig fin rockdetalje: Når Rasmus Nøhr kastede hovedet frem mod mikrofonen, for at besynge endnu en smuk hverdagsdetalje, fortsatte der en sjat ansigtssved ned i publikums forreste rækker. Herligt.

De mange monologer kunne godt tage lidt af dampen af den rockede del, og de halvt hudløst ærlige, halvt improviserede introduktioner til sangene kunne godt virke som undskyldninger for de stedvist for tomme tekster. Men generelt var talerne humoristiske og selvironiske, og var med til at forstærke fornemmelsen af strandfest med sand mellem tæerne.

Sangene havde både de største hits og en overvægt sangene fra seneste, tredje album, ”I Stedet For en Tatovering”. Så til stor begejstring fik vi både ”Sommer i Europa”, ”Fyr Den Af” og ”Regnvejr”. Alle sammen sange, der viser at Nøhr har et super melodiøre og en evne til at skrive drenget pop, der virker. Og med drenget pop, menes der ikke drengerøv med knallerter og smadrede flasker på gadehjørnet, men dreng som i Lille-Per.

Musikken er uskyldig, drenget pop, men krøltoppen viste os, at det er okay. Det handler om den simple, ægte kærlighed, og den både gav og fik Rasmus Nøhr i Svendborg.