Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 15-07-2008 kl. 16:21

Figurines
Oure Rocks, Krøyers Pakhus, Svendborg,
fredag d. 11. juli 2008

Anmeldt af Simon Høgh Meldgaard
Foto: Troels Jensen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Så ved Svendborg det også: Figurines fører fest med sig

+ Se hele galleriet

En stor del af Figurines' live-appeal skal man takke forsanger og sangskriver Christian Hjelm for. Han har efterhånden, efter danske forhold, usete evner udi, hvad der på godt dansk hedder stage-presence.

Den lille mand med den store attitude står som en anden Mussolini med trutmund og nakken tilbage og dirigerer festen. Dikterer den. Det bliver gjort med tonsvis af selvtillid og masser af charme. Charme, der gav smil eller latter fra publikum. Et publikum, der ellers på resten af Oure-rocks-festlighederne havde vist sig stive.

Musikken var selvfølgelig heller ikke uden skyld i begejstringen. Ikke kun de genkendte numre havde folk fødderne i bevægelse til. For det fem mand store band rockede.

De eneste steder, hvor det hele kom ned i et roligt leje, var, når vores forsanger var henne ved mikrofonen og sige ”Tak Svendborg”, ”Har I det godt?”, ”Næste nummer hedder...” og andre selvfølgeligheder. Det blev ikke gjort med samme se-mig-attitude.

Eksilnordjyderne har været i bevægelse siden den første af de efterhånden tre plader kom i 2003. Ikke kun rundt på scener i den ganske verden, men også musikalsk. Musikken har altid været varieret og grænsesøgende, men når de til en koncert væver de fleste af numrene sammen, og holder samme tårnhøje energiniveau næsten hele vejen igennem, kan det hele godt komme til at lyde som én lang rockfesthymne. Om man synes at det er okay at hoppe på stedet i en times tid og tænke ”Ju-hu”, eller ønsker mere variation, må være en smagssag.

Figurines er efterhånden blevet sammenlignet med utallige alternative amerikanske rock-bands. Især Modest Mouse og især forsangerens stemmemæssige lighed med Isaac Brock. Selvom der er lidt om det, minder Figurines mest om sig selv, ligesom forsanger Christian Hjelm mest lyder om Christian Hjelm. Den karakteristiske stemme er i front og bærer musikken i guldstol. Upåklageligt.

Musikken lyder rigtignok, som om den kommer fra den alternative amerikanske scene (hvor den så måtte være), men den har også været igennem en garage og er blevet frisket op, og farten var høj. Tilsat finurligheder og skæve indslag viste musikken, at leg godt kan være sjovt, selvom den er superstramt organiseret.

Guitarerne fyldte også meget i lydbilledet, og det var ingen skam. For der blev hugget til dem på en måde, som passede til den attitude, det blev gjort med. Det var klangfuldt, melodisk og særdeles medrivende.

Generelt var lyden tro mod pladerne, især den seneste ”When The Deer Wore Blue” fra 2007, som var den, der oftest blev fortolket. Tilsat gejst, friskhed og fokus på hits som ”Let's Head Out” og ”Hey Girl!” fra nævnte plade, tilsat numre som ”Silver Ponds” og ”The Wonder” fra tidligere kunst, måtte selv de mest forstenede tilhørere vise begejstring.

Figurines blev præsenteret som et band på vej op, men i denne koncert, deres første i Svendborg, var de på toppen fra første anslag til sidste buk.