Anmeldelse / Live / Fredag d. 18-07-2008 kl. 15:03

Magtens Korridorer
Grøn Scene, Grøn Koncert, Esbjerg,
torsdag d. 17. juli 2008

Anmeldt af Jakob Østergaard Nielsen

GAFFA		3 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Magtens Korridorer imponerede kun sjældent, da de åbnede Grøn Koncert i Esbjerg

Der blev for første gang og for alvor lagt mærke til Magtens Korridorer i slutningen af 1990'erne, da Casper Christensen og Tæskeholdet gjorde ”Hestevise” (Anne Grethe, hesteluder og fremdeles) landskendt. Siden da er det gået støt fremad for bandet, der i 2006 fik den store ære at åbne selveste Orange Scene på årets Roskilde Festival, og derfor var det heller ikke unaturligt, at Magtens Korridorer torsdag eftermiddag deltog i Grøn Koncert for første gang og åbnede Grøn Scene.

Det skete dog først efter en længere åbning af konferencier Jacob Haugaard (i et umanerligt heftigt grønt skinnende jakkesæt) og diverse snakkesalige kompagnoner, og herefter var det helt sin på plads, at bandet og forsanger Johan Olsens halvvejs overgjorte, halvvejs rustne vokal indledte med ”A Er På Druk”. Et indledende nummer, der med sine jævnt gedigne, men alligevel forudsigelige 4/4-rundgange skulle vise sig at lyde som en stor del af sættet denne tidlige eftermiddag. Samtidig udeblev den kollektive energi, og man skulle halvvejs igennem koncerten og helt frem til den mere sentimentale ”Eventyr For Drømmere” før der opstod lidt variation i materialet og lidt nerve i udførelsen af selv samme. Efterfølgende skruede bandet dog den mere pågående rock'n'roll-bisse på og leverede en stribe oplagte versioneringer af hits som ”Picnic (På Kastellet)” og ”Lorteparforhold!” i en jævnt medrivende finale, der vitterligt var tiltrængt.

Overordnet formåede det afsluttende positive indtryk dog ikke at ændre på, at Magtens Korridorer grundlæggende manglede en portion kollektiv energi, der kunne bære det som oftest forudsigelige materiale helt ud over scenekanten. Der var ganske enkelt for lidt engagerende variation og dynamik i selv samme, hvilket ydermere gjorde bandet jævnt afhængig af den kollektive energi, der mestendels udeblev. Det er formodentlig heller ikke nemt at skulle åbne en hovedscene, før størstedelen af publikum er blevet lukket ind på pladsen, men selv under de omstændigheder imponerede Magtens Korridorer ret beset kun alt for sjældent.