Anmeldelse / Live / Lørdag d. 19-07-2008 kl. 18:25

Babyshambles
Escenario Verde, Benicàssim,
fredag d. 18. juli 2008

Anmeldt af Roy Fogde

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Babyshambles udforskede den hårfine grænse mellem makværk og indie

Det giver undertegnede visse bange anelser, når man på vej til Babyshambles-koncerten kan se Pete Doherty bogstaveligt talt fuld som en libertiner, og omgivet af en bræmme af fans og andet af godtfolk. Man må dog respektere mandens evne til at bære en brandert, for da han kom op på scenen, præcis til den aftalte tid, virkede han faktisk både afklaret og tændt.

Efter et par strofer fra ”Heartbreak Hotel” kastede bandet sig ud i ”Killamangiro”, hvilket det store følge af engelske fans tog som deres stikord til at kaste deres øl op i luften og gå bananas. En glimrende start på koncerten, men derefter flød det hele lidt ud i ingenting.

Én ting er, at Doherty ikke er den store tekniske guitarist, men når hans roadie heller ikke kan finde ud af at stemme en guitar, kan man for alvor indstille sig på tre kvarter med mislyde og dissonans. Det kan i sagens natur være ganske charmerende og skævt, men i dagens tilfælde kunne man ikke undgå at blive irriteret, til et punkt, hvor man bare tænker, at de bør stramme sig lidt an.

Det var også tydeligt, at både det tekniske niveau og lydkvaliteten steg betragteligt under de sidste to sange, da Doherty smed guitaren for at hellige sig sin udsvævende tekster, og sluttede koncerten af med en bragende udgave af ”Fuck Forever”.

Ganske befriende levede ikonet Doherty ikke op til alle historierne om hans person, men omvendt synes der heller ikke at være alverden tilbage, når man fjerner mytologien og imaget. Kombineret med et overraskende ordinært band og det lave tekniske niveau, betyder det, at undertegnede havde en fornemmelse af at betragte kejserens nye klæder.

Kan du så få noget tøj på, Pete?!