Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 20-07-2008 kl. 18:10

Gnarls Barkley
Escenario Verde, Benicàssim,
søndag d. 20. juli 2008

Anmeldt af John Fogde
Foto: Oscar L. Tejeda
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Der kom ikke helt nok point på tavlen til en koncert, hvor der var lidt for mange fejlskud

Med ordene ”Shall we begin?” satte Cee-Lo gang i en optræden, hvor hans imponerende stemmekraft var den største oplevelse til en koncert, der aldrig rigtig løftede sig op i de helt høje luftlag.

Der var dog anløb til fest, da frontmanden lovede os ”old fashioned rock 'n' roll” og kvitterede med gruppens version af Violent Femmes-sangen ”Gone Daddy Gone” med makkeren Danger Mouse på xylofon. Begge var iklædt sennepsfarvede jakkesæt, der dog for sangerens vedkommende hurtigt røg af og afslørede en anseelig mængde tatoveringer.

Covernummeret blev fulgt af ”Necromancer”, der lidt overraskende var koncertens højdepunkt. Men herefter kom en stribe af gruppens mere stille sange, hvilket syntes at være mere end publikum kunne klare klokken halv fire om natten. Gruppen havde simpelthen ikke nok hits med til at kunne sammensætte en fuldt tilfredsstillende koncert, hvilket i denne passage var lidt for tydeligt.

Folk vågnede dog op til tonerne fra den karakteristiske intro til monsterhittet ”Crazy”, der fik folk til at danse, men alligevel ikke fik løftet stemningen op til det niveau, man kunne forvente.

Af en eller anden grund forlod bandet scenen efter 50 minutter for kort tid efter at komme tilbage og spille tre ekstranumre. Første mand på scenen var Danger Mouse, der slentrede ind alene for derefter at rode lidt med rytmeboksen. Det blev dog også til gruppens imponerende coverversion af Radiohead-nummeret ”Reckoner”, der faldt i særdeles god jord blandt de mange englændere. Der blev lukket ned med singlen ”Smiley Faces”, der satte et effektivt punktum for en koncert, hvor sejren ikke ligefrem blev dunket hjem.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.