Anmeldelse / Live / Fredag d. 08-08-2008 kl. 15:05

Kenneth Thordal
med Sara Grabow, Nikolaj Rysager, Laura Mo og Tue West, Smukfest,
fredag d. 8. august 2008

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Martin Rosenauer - www.rosenauer.dk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sangskriver-nyskabelsen åbnede på fin vis med Thordal, Grabow, Rysager, Mo og West

+ Se hele galleriet

Billeder: Martin Rosenauer

En af årets nyskabelser på Danmarks Smukkeste Festival er "Sangskrivere i skoven". En eller flere mere eller mindre etablerede danske sangere og sangskrivere udvælger nogle nye talenter, og så giver de koncert, sammen og hver for sig. Konceptet bliver afviklet tre gange på årets festival, og åbningen fandt sted fredag med Kenneth Thordal og Tue West i værtsrollerne, og Sara Grabow, Nikolaj Rysager og Laura Mo som de unge løver. Alle bevæbnet med hver deres akustiske guitar.

Kenneth Thordal havde fået æren af at åbne, og det gjorde han med vanlig selvsikkerhed og selvironi, selvom teltet denne middagsstund var næsten tomt. Men han er også en mand med ordet i sin magt, viste han over sine tre sange, blandt andet "Ikke Alt Går I Ring", inspireret af den færøske forkærlighed for angreb på homoseksuelle. Og melodier kan han også skrive.
Godt gået.

Herefter gik stafetten videre til Sara Grabow, der mest har gjort sig bemærket med sine udmærkede præstationer i flere teaterkoncerter på Århus Teater, senest "Teaterkoncert Beach Boys". Grabow lagde ud med to lidt ældre, engelsksprogede sange og sluttede med en dansk og understregede dermed, at sangskrivning ofte bliver mere vedkommende, når den foregår på meningsmålet. Smuk er hendes vemodige melodier, flot er hendes lyse englestemme, men modsat Thordal havde hun lidt svært ved at trænge igennem over lydanlægget. Godt, at teltet stadig var så tomt, at man kunne gå helt op foran, så man ikke mere skulle spidse ører.

Derpå stod den på Nikolaj Rysager, der har en kraftig stemme og derfor ikke havde problemer med at synge teltet op. Ligesom hos Grabow, men modsat Thordal, foregår hans sange ofte i intimsfæren - og i dagligdagen - og det besynger han på udmærket vis. Sangen "Stjernenat" har ligefrem hitkvaliteter, hvilket taktfaste klapsalver understregede.

Fra den sydsjællandsk bosatte Rysager blev der stillet over til Laura Mo fra den nordjyske Tolne Skov. Også Laura Mo har en lys, ungdommelig, ja, nærmest barnlig røst, som sender tankerne i retning af den unge Annisette. Desværre havde også hendes stemme lidt problemer med at få ørenlyd i skoven. Interessant nok formår Laura Mo at få hverdagen og eventyret til at mødes i sine sange, eksempelvis i "På Gode Dage", der omhandler både opvask, engle og evighed. Godt gået - og fine melodier oveni.

Eftermiddagen lukkede og slukkede med den nok mest kendte af de fem sangskrivere, Tue West. Den nu skæggede sangskriver fortalte selv, at han ikke er så vant til at spille solo, og at han godt kan lide det, så herfra kan han kun opfordres til at fortsætte i den stil. Det akustiske udtryk får nemlig nuancerne i Wests sange - og hans smukke, nasale stemme - til at træde tydeligere frem, hvorimod hans vanlige pop-rock-band-versioner godt kan lægge en dæmper på detaljerne. Men de tre West-sange i skoven var lutter vellyd.

Efter hver at have givet tre sange sluttede de fem sangskrivere af med en fælles og ganske smuk fortolkning af John Mogensens udødelige "Så Længe Jeg Lever" i en version endnu langsommere og mere melankolsk version end den, Lars H.U.G. lavede på "Kopy". Jo, den danske sang lever og har det godt. Jeg glæder mig til at se flere sangskrivere i skoven lørdag og søndag.