Anmeldelse / Live / Lørdag d. 09-08-2008 kl. 13:27

Kaiser Chiefs
Danmarks Smukkeste Festival, Bøgescenerne,
fredag d. 8. august 2008

Anmeldt af John Fogde
Foto: Martin Rosenauer

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Født til at spille i Bøgeskoven

+ Se hele galleriet

Billeder: Martin Rosenauer

På Kaiser Chiefs’ debutplade ”Employment” fra 2005 synger Ricky Wilson, at han var født til at være en danser. Men enhver, der har set bandet optræde live, kan skrive under på, at han er født til at optræde med sit orkester, og det er svært at forestille sig et sted, hvor bandet passer bedre ind end på festivalen i Skanderborg.

Hvor deres samtidige fra Franz Ferdinand aftenen inden måtte overvinde elementerne, viste vejret sig fra sin bedste side, da Lucas Radebes disciple gik på, og bandet havde ikke svært ved at skabe festivalens største fest.

Den altid energiske Wilson spildte dog heller ikke mange minutter, før han hoppede ud blandt publikum og sang omkvædet til åbningsnummeret ”Everything Is Average Nowadays”. Herefter fulgte en stribe af bandets bedste materiale tilsat tre nye numre fra bandets kommende album.

Kaiser Chiefs optrådte i Danmark umiddelbart før udgivelsen af deres seneste album, og her imponerede de ved at spille seks nye sange, der alle lød som hits. Også denne gang fik man fornemmelsen af, at bandet har fat i den lange ende med det nye materiale, og specielt den kommende single ”Never Miss A Beat” blev modtaget, som om det var en gammel klassiker.

Bandet viste endnu engang, at de har masser af overskud, og indledte eksempelvis ”Modern Way” med en improviseret sang, der lavede sjov med keyboardmanden Peanut, der altid synes at være målet for bandets morsomheder.

Wilson fungerede koncerten igennem som en indpisker, der aldrig var tilfreds med, hvor højt publikum sang med, og i ”I Predict A Riot” forlod han endnu engang scenen for at gejle publikum op, men det blev toppet, da gruppen kom tilbage for at spille ekstranumre.

Midt i ”Take My Temperature” tog Wilson nemlig turen over på den anden af de to Bøgescener, hvor han kunne stå og kigge ud over publikum indrammet af en enkelt følgespot. Der stod han så i bedste James Bond-stil, indtil han naturligvis begyndte at lave skyggebilleder på det sorte bagtæppe.

Efter lidt forvirring omkring hvordan han skulle komme tilbage, kunne bandet lukke af med ”Oh My God”, der blev trukket særdeles langt ud, så publikum om og om igen kunne skråle med på omkvædet.

Der er uden tvivl bands, der spiller bedre, skriver dybere tekster og bedre sange end Kaiser Chiefs. Men der er få, der så konsekvent leverer festen, hver eneste gang de møder op, og baseret på de smagsprøver gruppen leverede fra det kommende album, så er der intet der tyder på, at festen er ved at stoppe for bandet.