Elephant9, Øyafestivalen, Oslo

Elephant9: Øyafestivalen, Oslo

Anmeldt af Anders Østergaard Jensen | GAFFA

Elephant9 er en norsk jazz-trio bestående af orgelvirtuosen Ståle Storløkken, Nikolai Eilertsen på bas og Torstein Lofthus på trommer. Gruppen, der spiller en anderledes jazzfusion med elektroniske elementer, debuterede i 2007 med det roste album Dodovoodoo og har siden opnået stor anerkendelse i hjemlandet.

Trioen sparkede koncerten i gang med en groovy basgang flettet sammen med avancerede jazztrommer. Herefter gjorde Ståle Storløkken en udsyret entre med sine Fender Rhodes-toner. Det første nummer varede næsten et kvarter, førend trommeslager Torstein Lofthus badet i sved måtte sætte en prop i enden af en heftig omgang jazzrockfusion, der trak tydelige paralleller til Miles Davis’ fusionseksperiment Bitches Brew – men med en langt mere afpudset lyd og en knastør, velspillet jazzbas. Det første nummer var en eskapade udi moderne jazztoner – ikke ulig danske Bentzon Brotherhoods evne til at spille komplekse jazzrockeksperimenter, dog uden at miste sangenes tightness og stramme form.

Gruppen bevægede sig dernæst ind i en elektronisk retning, hvor trommer og bas tilsammen dannede et insisterende breakbeat af format. Jazz mødte drum'n' bass, der med Storløkkens forvrængede Hammond-orgel fik elefant-trioen til at lyde som elektroguden Squarepusher afspillet i halvt tempo.

Bandet toppede koncerten med nummeret Hymn, der var en uhyre velspillet lektion i pæcision, stilskifte og fusionsmusik. Sangen startede med en fem minutter lang ambient passage uden trommer, hvor Nikolai Eilertsens tørre bas sammen med iskolde orgeltoner dannede et psykedelisk rum af lyd. Lofthus kickstartede derpå trommerne og spillede koncerten til mållinjen med en elektro-jazz-mastodont, der galoperede funky af sted. Endelig demonstrerede trioen den totale dekonstruktion af et jazznummer med en kollektiv flåning af jazz, trommer og bss, inden publikum klappede gruppen velfortjent ud fra scenen.

Fusionen af jazz med rock og electronica er et svært projekt at gennemføre live. Særligt jazzrockfusion har en tendens til at blive en indadvendt, navlepillende konstruktion af kompleksitet og instrumental perfektion. Elephant9 spillede sig slet ikke ind i den fælde, fordi bandet med sit samspil og variation over et utal af stilarter skabte en unik blanding af jazz, ambient, drum & bass og groovy slapbass-rock. Man forundredes i særdeleshed over, at en så traditionel konstellation kan skabe et så interessant lydrum. Elephant9 er i den grad et oplagt bud for næste års danske jazzfestivaler.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA