GAFFA  TV
Guillemots (Foto: Jonas Kjær) - fra galleriet Guillemots - Beatday08, Small Stage, København (09-08-2008)

Guillemots
Beatday08, Small Stage, København

Lørdag d. 09-08-2008
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Guillemots varmede et let frossent publikum op med vanlig eksperimenteren og store armbevægelser

Efter en lang og varm sommer viste vejret på Docken lørdag aften sig fra sin noget køligere side, og det gik deværre lidt ud over Guillemots, som entrede Small Stage, netop som mørket for alvor sænkede sig over pladsen.

Da Figurines samtidig kunne lokke med en opvarmet sal lige ved siden af, blev fremmødet til Guillemots lidt vel tyndt. Til gengæld blev der hoppet og klappet en del, og det kan man selvfølgelig tolke som man vil, men retfærdigvis skal siges at de britiske indie-rock-drenge helt sikkert gjorde sig fortjent til det.

Fyfe Dangerfields på én gang gribende og skærende vokal byder på de stille soloer ikke ligefrem op til hop og dans, men heldigvis er bandet jo ikke blegt for også at skrue op for rytmen indimellem.

De er kendt for deres næsten overdrevne eksperimenter med genrer og lydeffekter, og man kan også blive temmelig rundtosset af at betragte bandmedlemmernes, og især frontmandens løben frem og tilbage mellem instrumenterne for at frembringe den helt rigtige lyd på det rette tidspunkt.

Hvis man skal fremhæve nogle numre frem for andre må det være singlen "Get Over It" og den stilfærdige (såfremt man kan bruge det ord om Guillemots musik) "Falling Out of Reach", som ifølge Dangerfield handler om at være meget, meget træt.

Det var på det tidspunkt formentlig ved at være aktuelt for en del af publikum efter en lang dag, men forhåbentlig delte de trods alt undertegnedes oplevelse af, at Guillemots var værd at holde sig vågen til.

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!