Anmeldelse / Live / Søndag d. 10-08-2008 kl. 14:42

Poul Krebs
med Troy Campbell, Annika Aakjær, Alain Apaloo og Karoline Hausted, Danmarks Smukkeste Festival,
søndag d. 10. august 2008

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sangskrivere fra USA, Afrika og Danmark lukkede songwriter-temaet på udmærket vis

En af årets nyskabelser på Danmarks Smukkeste Festival er "Sangskrivere i skoven". En eller flere mere eller mindre etablerede danske sangere og sangskrivere udvælger nogle nye talenter, og så giver de koncert, sammen og hver for sig. Konceptet bliver afviklet tre gange på årets festival. Tredje og sidste afdeling fandt sted søndag middag, hvor Poul Krebs havde samlet amerikanske Troy Campbell, afrikanske Alain Apaloo og danske Annika Aakjær og Karoline Hausted.

Poul Krebs lagde selv ud med sangen "På Tur Som Troubadour" omhandlende en ikke særlig kendt amerikansk sangskrivers oplevelser på turné i Nordjylland. Sangskriveren var hans gode ven Troy Campbell, som derpå betrådte scenen og leverede en fin sang i bedste Dylan-stil. Tredje solist var Annika Aakjær, der allerede har fået mange - berettigede - roser og levede op til dem med sin stærke sang "Drømmenes Toilet", der omhandler fænomenet toiletpoesi. Annika Akjær fortalte, at hun gerne vil skrive sange, som folk kan relatere til - men ikke kærlighed, for den dør jo altid før eller siden. Om ikke andet, så når ens elskede dør, som hun tørt konstaterede.

Efter et fortjent stort bifald til Aakjær betrådte endnu en AA'er - Alian Apaloo - scenen. Apaloo stammer fra Togo og leverede en fin, bluset sang, som han tilsatte fortrinligt spil på dobro-guitar - altså en slags akustisk slide-guitar. Sidste gæst var Karoline Hausted, et endnu forholdsvis ubeskrevet blad, som modsat de øvrige sangskrivere ikke spillede på guitar, men flygel. Hun gav en smuk, afdæmpet sang, selvom hendes flotte, lyse ungpigestemme og hendes elegante klaverspil desværre druknede lidt, da der ikke var skruet højt nok op for hverken mikrofon eller flygel. Ærgerligt, for et stort talent er hun.

Efter at alle fire gæster havde givet hver en solosang, fik de - og Poul Krebs - nu lov at synge én til på skift, denne med lidt akkompagnement fra de øvrige gæster. Her gjorde især Annika Aakjær sig positivt bemærket med en helt nyskrevet, stærk og meget alvorlig sang, inspireret af en nylig episode, hvor hun var med et S-tog, som påkørte en selvmorder. Og alle fem sangskrivere fik også en tredje tur rundt, således at alle fik lov at synge hver tre sange. Alle fire gæster understregede, at de alle er fremragende sangere og sangskrivere, ligesom især Apaloo markerede sig stærkt som guitarist. Både Campbell og Apaloo burde kunne få et større gennembrud såvel i Danmark som internationalt - om end Apaloo måske er en kende mere original end Campbell - ligesom Karoline Hausted helt sikkert er et navn, vi kommer til at høre meget mere til. Og Poul Krebs, han er jo god, selvom han ofte ufortjent får hug for at være for folkelig og midtsøgende. Men siddende på en barstol og bevæbnet med en akustisk guitar er han altså værd at lytte til.