Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 24-08-2008 kl. 21:03

Beck
San Franciscos Outside Lands, Sutro Stage ,
fredag d. 22. august 2008

Anmeldt af Patrick Buijten
Foto: Mikkel Elbech
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Et lyspunkt på en ellers dyster festival

Efter at have travet mig igennem uendeligt mange hippe, unge mennesker og kasserede vandflasker kom jeg endelig frem til Sutro-scenen, hvor jeg snart ville stå ansigt til ansigt med Los Angeles-ikonet Beck. Folk var kommet i god tid og med masser af forventninger, og Beck skuffede ikke. Publikum brølede flere gange ved det mindste glimt af Beck, før koncerten egentlig startede, og de fik, hvad de ville da hovedpersonen og hans medkumpaner indtog scenen.

Beck var iført en sort fedorahat, der dækkede hans nu lange blonde hår, og med et sort jakkesæt med komplementerende rød og hvid charmeklud fremstod han præcis som den musikalske stjerne, han er. Det var tydeligt, at hans tilstedeværelse alene udgjorde den smule solskin, der var tiltrængt på denne dystre og tågede sommerdag i San Francisco.

Sættet var en eklektisk blanding af både nyt og gammelt. Åbningsnummeret var ”E-Pro” fra ”Guero”, som gav en god fornemmelse af, hvordan stemningen ville være resten af koncerten. Publikum var oftest helt oppe at ringe over gamle hits som ”Where It’s At” og ”Loser”, men tog også rigtig pænt imod de nye numre fra Becks seneste album, ”Modern Guilt”. Således fik titelnummeret fra dette album også det største bifald, hvilket var fuldt fortjent, og dette nummer synes skæbnebestemt som fanfavorit i mange år fremover.

Alle afarter af Beck-fans blev tilfredsstillet, da samtlige af hans albums blev repræsenteret ved koncerten, ligesom han også spillede et nyt nummer og den smukke ”Everybody’s Gotta Learn Sometime” fra soundtracket til filmen ”Eternal Sunshine Of The Spotless Mind”.

Gennem sin knapt halvanden time lange koncert formåede Beck således at levere en særdeles alsidig sætliste, der fastholdt opmærksomheden hos samtlige af dem, der var heldige nok til at være placeret foran denne scene. Som en del af en ellers dårligt organiseret festival lykkedes det alligevel Beck at fange essensen af det, der gør, at folk bliver ved med at tage til de store musikfestivaler.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Beck: Modern Guilt
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
BeckstrØm: Lykkens Kalosjer
Kr. 69,00
Køb på GAFFA Shop
Claus Beck-Nielsen Memorial: Freedom On The March
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Harbeck/agesen/johnsen/landors: Harbeck/agesen/johnsen/landors
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop