Steffen Brandt
med Ane Trolle, Jørgen Leth, Mouritz/Hørslev Projektet med flere, Rådhushallen, Århus

Første del af den såkaldt lyriske koncert – den traditionelle uofficielle festugeåbning - præsenterede henholdsvis Palle Mikkelborg og Jørgen Leth. I anden del var scenen overladt til Mads Mouritz, Lone Hørslev, Ane Trolle og endelig Steffen Brandt, programmets kurator. Derudover dannede fire yngre jazzmusikere et dygtigt backingband for de ditto kunstnere.

Aftenen var stemningsmæssigt velopbygget. Koncerten startede afdæmpet og jazzet, og derfra gik vi fra Jørgens Leths bastante oplæsning over Lone Hørslevs mere indlevende af slagsen til et smut omkring det engelske sprog med Ane Trolles uklassificerbare, men iørefaldende numre. Vi endte i Brandts lune afdeling, hvor musikerne fik lov at give den gas. Tematisk var aftenen meget varieret og bød bl.a. på tekster om sport, erotik og kærlighed.

Palle Mikkelborg og Ane Trolle stak lidt uden for det lyrisk musikalske tema, men Palle Mikkelborgs trompetspil var en stemningsfuld start, og Ane Trolles musikalske og tekstmæssige substans passede ind i det store billede.
Rådhushallen var en smuk ramme. Der var en fin akustik i den store, åbne hal, og det enorme vinduesparti i endevæggen med udsigt til træer og himmel var en fornem kulisse. I løbet af første del af koncerten, der var afdæmpet belyst med bl.a. lysdekorationer, svandt aftenlyset ind til mørke.

Palle Mikkelborg entrerede scenen alene og vandrede rundt som en hvileløs ulv, der tudede mod himlen med sin trompet. Introen bestod af luftige samplede lydflader med drømmende udtryk og melodiske stemningsbilleder.
Da bandet gik på, startede de en række fine solistiske med- og modspil til trompeten, pedal steel-guitaren matchede for eksempel glimrende den stemningsfulde musik. Som jazztraditionen foreskriver, blev det til lange soli, nogle vil måske mene for lange. Palle Mikkelborgs spil er creme for øregangene, som dog godt kunne have savnet lidt udfordring.
(fire stjerner)

Der kom mere kød på resten af aftenen. Næste indslag var journalisten, forfatteren m.m. Jørgen Leth, der læste op og fortalte om sit forhold til Århus, der er præget af cykelsport og bordtennis. Sport var et af hovedtemaerne: ét af digtene dedikerede han til cykelrytteren Michael Rasmussen, der var til stede i salen. Derudover fortalte Jørgen Leth bl.a. historier om erotik. Flere af teksterne blev kun akkompagneret af Christoffer Møller på Rhodes, og generelt indtog musikerne rollen som akkompagnatører. Tekst og musik levede på den måde mere separate liv end i de efterfølgende indslag, og musikalsk set blev det derfor ikke virkeligt interessant.
(fire stjerner)

Et overmåde interessant makkerpar inden for genren musik og lyrik indtog scenen efter pausen. Musikeren Mads Mouritz og forfatteren Lone Hørslev udgav i 2007 en plade med en samling numre med danske tekster. Det var dem, de serverede for os, krydret med andre digte af Lone Hørslev. Og pludselig spillede jazzmusikerne pop. Mads Mouritz har en fin fornemmelse for at sætte melodier til lyrik, og så synger han fremragende med en følsom, varm stemme.

De kan fortælle historier begge to, og han gør det også ind imellem numrene. Hun læste op, indlevende og med sjove pointer (føj). Det sidste nummer var ”Den anden kvinde” skrevet i forbindelse med forrige års festugetema, kvinder.
(fem stjerner)

Aftenens eneste ikke dansksprogede indslag stod den nye, spændende sangerinde Ane Trolle for. Hun havde selv skrevet alle numrene, de fleste i samarbejde med Martin Siebenhaar. Hendes stemme var både hæs og varm, og den er lige så blidt insisterende og intens som Ane Trolle på en scene. Jazzmusikerne akkompagnerede både groovy og laidback i lydbillede præget af samplinger. Det sidste nummer var tilsyneladende lavet til lejligheden, det bestod i oplæsning af en tekst fra Århus Stiftstidende, akkompagneret af akustisk guitar.
(fem stjerner)

Så kom endelig Steffen Brandt på scenen og gav nogle enkelte numre. Her fik musikerne lejlighed til at vise deres duelighed inden for den mere rockede genre. Steffen Brandt var som altid underfundig og underspillet, hans stemme er stor og rundede aftenen smukt af bl.a. med ørehængeren ”For Dig Ku’ Jeg Gøre Alting”.

Roser til ham for den modighed han udviste denne aften med musikalske eksperimenter på tværs af genrer og generationer. Selvom indslagene var højst forskellige blev de forenet af den lyriske interesse og stemning. En fin og helstøbt koncert som tyvstart på den kommende tids festugeløjer i Århus.
(fem stjerner)