Anmeldelse / Live / Søndag d. 31-08-2008 kl. 00:49

Lars H.U.G.
Train, Århus,
lørdag d. 30. august 2008

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Steffen Jørgensen (www.photo.jint.dk)

GAFFA		4 stjerner
Læserne		4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Veloplagt H.U.G. og band serverede smukke sangperler - men toppen manglede

+ Se hele galleriet

Det er efterhånden fem år siden, Lars H.U.G. sidst var pladeaktuel, og han har åbenbart ikke nyt i posen lige med det samme. I hvert fald havde hans booker forud for hans aktuelle miniturné gjort opmærksom på, at det var en tour med fokus på bagkataloget. Men det er trods alt også et imponerende bagkatalog med lutter vellykkede plader – og i hvert fald ét mesterværk, ”Kysser Himlen Farvel”. Så kom endelig med det, H.U.G.

Lars H.U.G. anno 2008 runder de 55 år om et par uger – nærmere betegnet 11. september – og man kunne på Train hurtigt konstatere, at han er blevet tynd i toppen. Både hår- og stemmemæssigt. H.U.G. har konsekvent droppet falsetpassagerne fra de gamle firsersange, ikke mindst numrene fra ”Kysser Himlen Farvel”, og det tog desværre i begge betydninger toppen af de ellers hjerteskærende sange. Numre som ”Mon De Kan Reparere Dig?” og ”Elsker Dig For Evigt” lyder altså ikke helt så inderlige, når de bliver fremført i fuldt register, selvom H.U.G. her ellers var sikkerheden selv. Det samme kan siges om hans band, bestående af erfarne, men i H.U.G.-sammenhæng nye musikere. De fem herrer sørgede for den bedste aflevering af H.U.G.s særdeles velskrevne sange, og især guitaristen Rasmus Hedeboe gjorde sig positivt bemærket, ligesom den anden guitarist Jimmy Riise gjorde det, da han til en afveksling skiftede til tenorsaxofon på den jazzede, tilbagelænede ”Backwards”. Keyboardspilleren Poul Reimann var heller ikke ueffen, især ikke når han kastede sig ud i harmonikaspil på grand prix-klassikeren ”Dansevise”, som H.U.G. frækt påstod selv at have skrevet.

Tjek på det
Både H.U.G., band og publikum var i højt humør, og de tre parters begejstring smittede af på de andre. ”Hvis vi nogensinde har haft tjek på det, er det nu,” lød det flere gange kækt fra H.U.G., og bortset fra den manglende falset er jeg tilbøjelig til at give ham ret. Det talstærke 30-plus-publikum kvitterede da også med masser af fællessang og -klap, uanset om repertoiret var de ældre, dansksprogede poprocksange fra firserne, H.U.G.s fortolkninger af den danske sangskat fra ”Kopy”-albummet eller de nyere, jazz- og americana-inspirerede ditto med engelske tekster. Sætlisten viste sig at rumme to-fire sange fra hver af H.U.G.s seks album, bortset fra debuten ”City Slang”, som kun var repræsenteret med et enkelt nummer, ”Vent”. På dette tidspunkt havde vi også været forbi to Kliché-numre, ”Havets Blå” og ”Militskvinder”, og især under sidstnævnte gav H.U.G.s band omsider afkald på den sidste rest af høflig tilbageholdenhed og kastede sig ud i hyperengerisk punk/new wave. Hermed fik koncerten et løft fra ”god” til ”fremragende”, om end det desværre var en kende sent. Den gode stemning fortsatte dog under de to ekstranumre, børnesangen ”Solen Er Så Rød, Mor” samt ”Vent” fra H.U.G.s solodebut, ”City Slang”. Det oprindelige noget dystre nummer med tekst af digteren Søren Ulrik Thomsen blev her leveret i en akustisk version med harmonika, hvilket nærmest gav den engang så sortklædte sang karakter af en lettere eftertænksom lille vise, som oven i købet blev fremført til lyden af taktfaste klapsalver. Det havde den unge Søren Ulrik næppe set komme, dengang ordene udkom tilbage i 1981.

”Vi venter på nogen / I årevis / I aften”, lyder de afsluttende ord i ”Vent”. Men denne aften ventede man ikke forgæves på ret meget. Det skulle da lige være falsetten og måske lige et par numre mere fra H.U.G.s første par plader. Ja, i det hele taget måtte H.U.G. da gerne have spillet mere end de sædvanlige 1 x 75 minutter plus ekstranumre, nu han har så meget godt i posen. For eksempel ”Hvor Går Vi Hen?”, "Skibet Hedder Afsked" eller ”Blidt Over Dig”. Når Neil Young, der er 12 år ældre, kan spille to en halv time, som vi så det i Horsens forleden, og når Bruce Springsteen kan gøre det i Parken i tre timer, så burde H.U.G. også kunne spille mindst to timer. Nå, men det er petitesser. Lars H.U.G. anno 2008 er stadig i høj grad interessant. Men lad os håbe, han spiller nyt, næste gang han kommer.

Lars H.U.G. kan også opleves i Karolinelund i Ålborg (3/9) samt Tivoli, København (5/9).