Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

A Kid Hereafter
Yo!

Iwave Records | Udkom 6. oktober 2008
Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
3,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

A Kid Hereafter iler fortsat rastløst derudaf, men det eksotiske genre-sammenkog er nu nedtonet

Da A Kid Hereafter for halvandet års tid siden albumdebuterede, var det med en herligt sprudlende plade, der især gjorde sig bemærket ved på legesyg vis at sammenflette en lang række genrer. Yo! syder og bobler, som det var tilfældet med Rich Freedom Flavour, men forgængerens genremiskmask går ikke igen denne gang. Resultatet er et mere strømlinet og genrekonventionelt poppunk-album, som rigtignok er effektivt og professionelt skåret, men som også er knap så originalt og humørsmittende som etteren. Alternativer til den ligefremme poppunk findes reelt kun i en håndfuld svulstigt symfoniske numre, hvoraf The Circuits Of Your Mind og Men On Emotional Oceans står stærkest, og det er nu lidt synd. Omvendt har bandleder Frederik Thaae betydelig flair for melodiøs poppunk, og numre som Don Wannabe, Paris, Viagra Wars og den helt forrygende Compressed And Compiled matcher flot debutens højdepunkter. A Kid Hereafter er denne gang knap så foranderlig, men fastholder dog snildt en status som overordentligt friskt pust på den danske musikscene.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.