UFO Yepha 3.0-udgaven er en intelligent opdatering

Hiphop-kulturen, og rapmusikken, der følger med, har i årevis været en integreret del af popkulturen og popmusikken. Pop som i populær. Derfor pisser det mig altid af, når jeg falder over en dansk rap-plade lavet af folk over 21, der kun går ud på gøgl, byture, hatere og derudad. Der er rigeligt med pointløse amerikanske rap-plader. Derfor er det glædeligt, at det tredje album fra UFO Yepha Kig Mig Ind I Øjnene, er en god repræsentant for en intelligent udvikling. Fra starten står det klart, at de ting, UFO Yepha har været igennem både individuelt og sammen, ikke har efterladt dem anden mulighed end at dele det med os. De er blevet ældre, de er blevet klogere, og det klæder dem. Selv når der sniger sig lidt drengerøv ind, så er det stadig på en classy måde. Men selvom de også har forsøgt at opgradere på lydsiden med bl.a. flere elektro-elementer, så er det deres svage side. Det er simpelthen ikke interessant nok. Selvom der er masser af forsøg på at styre mod andre genrer, som f.eks. grime, så kommer det ud som udvandede versioner af originalerne. Et problem, som de to rappere ikke har, men et problem, som de to producere er nødt til at arbejde på.