Tina Dickow
A Beginning, A Detour, An Open Ending
Finest Grammophone |
Udkom 22. september 2008 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,27 stjerner i snit (efter 11 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Den populære sangerinde giver sig tid til fordybelse
Hvad gør man, når succesen brager af sted, og de nye sange står i kø? Før i tiden skyndte man sig at udgive et nyt album, men sådan er pladebranchen ikke længere skruet sammen. Men lige netop Tina Dickow lader sig ikke stoppe af pladebranchens konventioner.
Kun et år efter udgivelsen af den roste Count To Ten udgiver hun nemlig et minibokssæt, der indeholder tre ep’er med i alt 20 nye numre. Det lyder umiddelbart overvældende og for meget af sange fra overskudslageret. Men igen er alt ikke, som man kan foranlediges til at tro. A Beginning, A Detour, An Open Ending er en Tina Dickow, som giver sig tid til fordybelse uden at gå efter hitlisterne. Den frihed har hendes succes givet hende, og hun udnytter den heldigvis fuldt ud.
Udgivelsen bringer intet videre nyt til Tina Dickows musikalske meritter, og selv skåret ned til en 10-15 sange ville det næppe have båret et fuldgyldigt album. Alligevel fungerer konceptet, fordi hendes bundniveau for tiden ligger højt, og sangene ikke skal ud og sælge sig selv.
De tre afdelinger er delt op i dæmpet og akustisk orienteret A Beginning, en mørk og dyster Tina Dickow i A Detour og sluttelig An Open Ending, som går efter en større lyd og produktion. I realiteten er der dog ikke de voldsomme forskelle på de tre ep’er, der alle fortsætter tonen fra Count To Ten.
A Beginning, A Detour, An Open Ending er derfor mest en behagelig og velspillet rejse i en af vores mest succesfulde sangskriveres musikalske univers. Et tegn på, at Tina Dickow er hårdt ramt af den kreative åre.















09-01-10 17:38 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.