Anmeldelse / Live / Fredag d. 19-09-2008 kl. 11:16

Kiss Kiss Kiss
Musikcaféen, Århus,
torsdag d. 18. september 2008

Anmeldt af Simon Christensen
Foto: Lasse Dearman

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fuld fart på ynglingene, der stadig har masser af uforløst potentiale

+ Se hele galleriet

Kiss Kiss Kiss, der vandt og optrådte til Danish Music Awards som årets MySpace-sensation, har varmet op for Albert Hammond Jr. og spillet på Pavillion Junior på Roskilde foran mere end 1000 tilskuere, er blevet beskrevet som en "teenage-sensation" i nærværende medie. Efterskolevennerne, der nu er omkring 18 år gamle, er ikke uslebene diamanter, og Kiss Kiss Kiss ikke nogen vanvittig sensation, men tydeligvis har de masser af potentiale, energi og fuld fart over feltet i deres britisk-inspirerede indierock a la Franz Ferdinand og Arctic Monkeys. Og de usignede østjyder havde tiltrukket opmærksomheden fra flere pladeselskabsfolk, der besøgte Musikcafeen for at spotte det nye håb - der i øvrigt deler manager med Dúné.

Kiss Kiss Kiss lagde ud i formidabelt tempo med "And the Kiss Kiss Kiss is back in town"-refrainet på "Miss Meredith", "To The Beaches" og Arctic Monkeys-pasticheen "Move Our Hearts". Mads Kochs vokal emmer af overskud, coolness og er nærmest overlegen - igen ligesom forbillederne på den engelske scene - og selvom den står rent og klart i lydbilledet, så undrer jeg mig over, at han aldrig sådan rigtigt synger og skriger helt igennem.

"Stick Around" bevægede sig momentant til retrorock, fulgt op af "Fire Walk With Me", som nok var aftenens tyndeste nummer. Det er lidt farligt at stille op med en kult-/Lynch-reference, for nummeret er ekstra skuffende, når man hverken kan høre Twin Peaks eller andet hitpotentiale i det nummer.

"Hector", bandets vel nok mest kendte nummer, var et frisk pust som sjette sang, men koncertens egentlige højdepunkt kommer i sættets ottende nummer, "Scarlett", hvor Mads Kochs vokal for en gangs skyld kom på arbejde. "Scarlett" flød professionelt over i "Recorded Smiles", hvor Kiss Kiss Kiss dynamisk flettede en forvrænget andenvokal og hurtige guitarriffs ind med lyden.

Alt i alt, en fin men dog langt fra overvældende torsdagskoncert, der både viste teenagernes potentiale, og hvorfor de trods alt ikke er nået længere endnu. Kiss Kiss Kiss er tight, teknisk overlegne, og læner sig godt op ad Arctic Monkeys første udspil, der på alle måder må være et forbillede. Små fire stjerner.