
First Floor Power
Lille Vega, København
| GAFFAs anmeldelse: | 4 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Svenske indierockere leverede en stemningsmæssig rutsjebanetur
I starten af dette årti var First Floor Power et koryfæ inden for skandinavisk indierock. Med et skævt, spontant musikalsk udtryk stormede bandet frem i haserne på andre svenske bands som Kent og The Cardigans. Pladerne ”There Is Hope” og ”Nerves” var begge pæne succeser, og First Floor Power var spået en stor fremtid. I den fremtid som nu er nutid, er bandet dog amputeret, og den udtryksmæssige drivkraft bag det musikalske projekt, tidligere forsanger Jenny Wilson, har forladt bandet og er blevet udskiftet med søsteren Sarah Wilson.
Lørdag i Lille Vega bød på en delvis energisk, delvis søvndyssende oplevelse, hvor First Floor Power i intervaller leverede henholdsvis dansevenlig, opløftende indie-pop-rock og overflødige, billige ballader. Publikum reagerede ikke, som bandet måske havde håbet på den tempomæssige rutsjebanetur, der dræbte stemningen, hver gang den lige var blevet bygget op.
First Floor Power åbnede koncerten med en lang jamsession, inden sangene ”To Do List” og ”No Money and a Fee” fra deres nyeste album, ”Don’t Back Down” blev stabilt udført. Kemien mellem bandmedlemmerne virkede i top, og Sarah Wilsons guitar smeltede, i de indlagte jamsessions, sammen med Karl Jonas Wingqvists keyboard i et avantgardistisk lydbillede med et nik til The Flaming Lips. Ubetydelige pitch- og slagfejl fuldendte den anarkistiske musikalske oplevelse, og stod mere som et unikum end et kvalitetshak.
Koncerten nåede sit højdepunkt med sommerhittet ”The Jacket,” der i år har fået meget spilletid på P3. Et unødvendigt indspark var dog Casper Clausen fra Efterklangs gæsteoptræden, der var uinspireret og flabet. Flere gange glemte Efterklangs faste vokalist teksten og måtte tage noter i brug. Pinligt.
Aftenen blev rundet af med et, for koncerten meget sigende, diffust tiltag. Ni mennesker overrendte scenen og skabte et alt for kaotisk lydinferno, som man som publikum ikke havde en jordisk chance for at finde hoved eller hale i. En ærgerlig afslutning for ellers veloplagte First Floor Powers udmærkede præstation.
-
Band Of Horses og FigurinesVoxHall, Århus (Live)
-
Ozzy OsbourneMessecenter Herning (Live)
-
Arcade FireTempodrom, Berlin (Live)
-
VengaboysRidehuset, Århus (Live)
-
The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark LaneganVoxHall, Århus (Live)
-
Jimmy EdgarXXX (CD)
-
Katy PerryTeenage Dream (CD)
-
ImagoElectric Boogie Cannibal (Demo-cd)
-
TarasDemo (Demo-cd)
-
Lars H.U.G.Train, Århus (Live)




Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!