Wildbirds & Peacedrums
The Snake
Caprice Records |
Udkom 22. september 2008 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Sangfugl møder trommeslager, og interessant, men lettere ensformig musik opstår
Navnet på den svenske duo Wildbirds & Peacedrums er delvis passende, delvis misvisende. For der er i hvert fald én vild sangfugl i gruppen, Mariam Wallentin. Hendes store, smukke og dramatiske vokal giver associationer til stærke sangerinder som Kate Bush, Siouxsie og Lisa Gerrard og er absolut Wildbird & Peacedrums' stærkeste aktiv. Bag sig har hun Andreas Werliin, og hans trommer er ikke ligefrem fredelige. Til gengæld udgør de sammen med alskens former for slagtøj såsom xylofon og klokkespil langt størstedelen af instrumentparken på The Snake. Et originalt koncept, som fungerer fint i mindre doser. I længden bliver kombinationen af blot sang, trommer og slagtøj dog for monoton, og manglen på akkord- eller for den sags skyld tonebærende instrumenter giver et meget spartansk lydbillede, som kompositionerne ikke er stærke nok til at kompensere for, uanset hvor imponerende Mariam Wallentin synger. Der er dog lyspunkter undervejs, eksempelvis So Soft So Pink, Chain Of Steel og den crescendo-opbyggende My Heart, hvor henholdsvis et skramlende klaver og heftigt xylofon-spil sørger for, at melodien ikke bliver fuldstændig væk på et anderledes album, som er interessant, men ikke helt overbevisende.











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.