Metallisk velvære: Fornemme mikromale gentagelser og opslugende melodik

Sidste år imponerede Mikkel Metal denne anmelder med albummet Brone And Wait, der på raffineret vis kombinerede stram dub-tech-mikromalisme med et varmt melodisk univers. På Peaks And Troughs er det nogle af de samme metalliske legoklodser, der er i spil, og resultatet er endnu en gang forførende i al sin repetitive enkelthed. Mikkel Metal demonstrerer overlegenhed, når det kommer til at skabe symbiose mellem langstrakte rytmiske forløb og indbydende melodiske dekoreringer – som f.eks. på albummets første skæring Jeman. Her trykker Mikkel Metal hånd med sangeren Paul St. Hilaire (aka Tikiman), og selv om tracket står i lige lovlig stor gæld til tyske Rhythm & Sound (som Hilaire i øvrigt også har samarbejdet med), så er den meditative ensformighed særdeles betagende. Det er én af Mikkel Metals særlige egenskaber, at han formår at docere forholdet mellem minimale gentagelser og progressiv melodik så vellykket. Selvom Mikkel Metals personlige udtryk ikke altid trænger lige kraftigt igennem lydbilledet, så er Peaks And Troughs en medrivende fornøjelse.