I'm From Barcelona
Who Killed Harry Houdini
Dolores Recordings |
Udkom 29. september 2008 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Enigmatiske tekster og 28 mands ensemble bærer svensk indiepop-follow-up
Emanuel Lundberg er primus motor i I'm From Barcelona (replik fra Fawlty Towers), hvis første album Let Me Introduce My Friends fra 2006 (som desværre ikke blev anmeldt her på GAFFA) varslede bandets utraditionelle størrelse - 28 mand, heraf mestendels venner og familiære forbindelser, som giver sydsvenskerne en maksimalistisk, legende, letelskelig indiepoplyd med Arcade Fire'sk opbygning af numrene og korvokaler.
Who Killed Harry Houdini er et prætentiøst og vellykket projekt - takket være fremragende tekster, der binder brudhistorier sammen i små gåder, hvor fortælleren springer ud og ind af 1 og 3. person, og barnligt fortæller spøgelseshistorier og leger patetiske gemmelege, men i Houdini-koden fremlægger et mindre syndefald; hvordan kan man slå Houdini ihjel uden at bryde udbryderkongens udødelighed?
Musikalsk er der en parallel udvikling, og mens Ophelia og Houdini er lavpunkter, som man heldigvis kan benægte for den store sammenhæng, er Andy, Headphones og Soko-kollaborationen Gunhild i særklasse gode.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.