Musikeren, produceren og labelbossen Rumpistol trækker electronicaen væk fra hjernen og ind i mørkets hjerte

Rumpistol følger med Dynamo op på den kunstneriske, om ikke kommercielle succes med debuten Rumpistol og den ubesværede toer Mere Rum, og der er stadig varmt og dejligt i Rumpistols mangefacetterede musikalske univers, men det er, som om hjørnerne er blevet mørkere og skarpere. Refleksion synes at være inspireret af dubsteppens kantslag og sugende basgange, men den varme og lækkert svungne guitarfigur gør nummeret til meget mere end blot en stiløvelse. Det her er umiskendeligt Rumpistol, og han er heldigvis helt sin egen. Det melodiske overskud, de stemningsfulde produktioner og de til tider temmelig dramatiske klange gør Dynamo til en fængslende og yderst interessant lytteoplevelse. Man suges nærmest med ned i mørket og melankolien på det fremragende Beito, mens numre som Transit og Kocmoc på smuk vis sætter dagsordenen med store følelser, basvarme og flimrende og knitrende teksturer. Der er ikke meget andet at sige om Dynamo, end at alle bør tage sig et skud med rumpistolen.