AC/DC
Black Ice
Sony BMG / Columbia |
Udkom 20. oktober 2008 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
4,43 stjerner i snit (efter 7 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Brødrene Young har stadig opskriften, men det kniber med råvarerne
Det er lidt med AC/DC, som det er med mors frikadeller. Vi kender smagen. Vi elsker den. Og vi ønsker for alt i verden ikke, at opskriften bliver ændret. Det er der ganske enkelt ingen grund til. På de australske boogie-veteraners første studiealbum i otte år holder de sig da også slavisk til den opskrift, de har brugt på alle deres foregående album. Angus Young og brormand Malcolm har bygget de 15 sange op omkring de tre-fire velkendte akkorder. Trommeslager Phil Rudd slår på stortrommen på et og tre, mens lilletrommens tur kommer på to og fire. Og forsanger Brian Johnson skriger veloplagt de ikke videre opfindsomme tekster ud over det kontante bluesbackbeat. Der er så absolut intet bare den mindste smule overraskende på Black Ice, der er et ultrakonservativt udspil selv målt efter AC/DC-standard. Til albummets fordel skal det siges, at det lyder forrygende godt. Producer Brendan O’Briens ”Less Is More”-filosofi klæder AC/DC's tilsvarende minimalistiske tilgang til musikken. De 15 sange hører desværre langtfra til blandt AC/DC's bedste. De ligger hovedsageligt på det jævne, mens en lille håndfuld er en smule bedre. Når man spiller simpel rock’n’roll, som AC/DC gør, er det alfa og omega, at sangene leverer skarpe og fængende hooklines. Dem er der for få af. Den gode produktion og bandets karakteristiske lyd gør dog, at selv så som så sangmateriale trods alt glider ned. Det hjælper dog ikke meget, at man holder sig til en vinderopskrift, når råvarerne ikke er i orden.













18-10-08 10:45 | Besvar
18-10-08 11:40 | Besvar
Det er jo heller ikke fordi at Black Ice overhovedet ikke er nyskabende.
Angus har da også fået en slideguitar ind på Stormy May Day og så er Anything Goes da deres mest poppede nummer til dato, endnu mere poppet end Moneytalks. Tror også Anything Goes bliver et stort hit.
Det er dog et album som kræver noget gennemlytning, og albummet bliver bedre jo flere gange man hører det.
19-10-08 12:55 | Besvar
har udgivet et nyt album.Jeg er tilfreds
19-10-08 19:08 | Besvar
"Vær glad for at de overhovedet har udgivet et nyt album" siger Christian, men hvorfor skulle man være glad for at de udgiver noget nyt, hvis de aldrig ændrer sig?
20-10-08 09:57 | Besvar
20-10-08 12:58 | Besvar
War Machine, Decibel og måske et par af de sidste på pladen er AC/DC navnet værdigt, resten er knap nok værdigt som b-sider!
Jeg har været Fan siden jeg var 13 ( fly on the wall) og har aldrig været så skuffet som denne gang, ikke engang da popfiaskoen Razors Edge udkom....
20-10-08 13:07 | Besvar
Det burde være tydeligt hvorfor AC/DC ikke - indtil videre - kommer og spiller i Danmark. Vi er nogle stykker der klart havde regnet ud at de ikke ville, lige som sidst, så vi har heldigvis sikret os billetter til Stockholm og Milano. Håber virkelig ikke de kommer til Danmark - for det fortjener de fleste herhjemme ikke ;-) lol .... men hvis de gør skal vi self ind at se dem - uden tvivl. Håber sådan en som St0ffer så også holder sig væk og står ved sine ord - men tvivler, han er sikkert at finde på forreste række smurt ind i AC/DC fan beklædning - sådan en fake :o)
/P
20-10-08 14:03 | Besvar
20-10-08 17:22 | Besvar
en bruger har foreslået, man lige kigger ind forbi her: http://heavyjam.dk/ezine/arkiv/index.php?id=2071
hvis man vil læse mere om det nye album.
ps. GAFFAs anmeldelser af cd og dvd må normalt kun være på 1000 tegn, 3-4 udvalgte om måneden dog længere, (af hensyn til formatet i bladet)
- og så er det jo altid cool at læse en rigtig præcis og lang anmeldelse som supplement.
tak til hammerfall!
simon
20-10-08 17:41 | Besvar
Jeg synes, Black Ice holder 100%!
Det er sgu' ingen andre, der kan udgive et så stærkt album efter at have været med i så mange år og iøvrigt lige holdt en 8 års pause efter sidste lidt skuffende album "Stiff Upper Lip".
Ja, måske er albummet for langt, men det er der nu så mange albums der er, og "Rock 'n' Roll Train", "Skies on Fire", "Rock 'n' Roll Dream", "War Machine", "She Likes Rock 'n' Roll" og måske ikke mindst titelmelodien "Black Ice", er da klart bedre end noget de fleste andre nye rockbands kan præstere.
Så til alle jer, der ikke har købt det endnu: Vær ikke bange, her er rock for alle pengene, så skynd jer ned og køb endnu et forrygende AC/DC-album!
- Et album, der er blottet for kreativ nytænkning som sampling, hip-hop beats og rap (gudskelov!!), det er bare ren, uforfalsket og livsbekræftende rock, som ingen amdre kan spille det!
AC/DC - YEAH!!!!!
20-10-08 18:13 | Besvar
20-10-08 19:33 | Besvar
20-10-08 19:51 | Besvar
Når det så er sagt, vil jeg iøvrigt give dig ret i, at "Anything Goes" ikke ligefrem er AC/DC's bedste skæring... ("Skies on Fire" bliver vi nok ikke enige om, og hvad så?)
20-10-08 20:44 | Besvar
Synes mange numrene er catchy, og jeg mener bestemt ikke det er det samme som vi altid har hørt. Bevares, trommerne kører i det samme, teksterne minder om hinanden og ligeså gør opbygningen. Men, jeg synes der er flere elementer, fine små detaljer som vi ikke har hørt før. Dette er på ingen måde det samme some BiB eller HtH.
Synes det er genialt. Simpelt og smukt. Ingen gedeskæg, synth, partisanertørklæder og kreative klaphatter der tror de er "exceptionnelle" fordi de har haft musik på A niv. i gymnasiet. Ingen lange kreative kunstneriske hamrende 3 minutters lange synth passager. Kanon
Rock on drenge 5/5 herfra!
20-10-08 21:08 | Besvar
I øvrigt synes jeg at Black Ice, sammen med Ballbreaker er det bedste album bandet har udgivet siden For Those About To Rock.
20-10-08 21:51 | Besvar
-Også enig i dit sidste synspunkt!!!!
YEAH
20-10-08 22:23 | Besvar
Det jeg hæfter mig mest ved er, at der er mange melodiøse sange og at der er godt med blues rock. Jeg er helt enig med yeah og lupilin - ingen overflødige og billige tricks på CD'eren. Det hele gynger og tromler afsted i vanlig stil. Rock&roll når det er bedst og enkelt. 5 stjerner fra mig
Hammerfall - du er en heldig asen. Jeg nåede ikke at få biletter.
Om anmeldelsen here forfattet af Keld Rud kan jeg bare sige - AC/DC er nok ikke hans boldgade og mage til en flad og tom anmeldelse skal man længe lede efter. BTs og Politikens - der er top!
20-10-08 22:25 | Besvar
1. Rock&Roll Dream
2 Rock&Roll train
3. Stormy May Day
21-10-08 14:23 | Besvar
21-10-08 15:23 | Besvar
Den bedste anmeldelse står Erik Jensen fra Politiken og den gamle headbanger Steffen Jurgensen. Hvis du ikke kan lide CD'eren så la' være at poste om den. Du er alligevel i mindretal.
Hvis det var Christian ... herfra som i øvrigt anmeldte KISS koncerten i juni i år (den nok mest intelligente anmeldelse af alle), ville der drysse 5 stjerner på AC/DC, ingen tvivl om det.
Det er en mega fed CD, som efter 4-5 omgange på DVD afspilleren lyder bedre, bedre og bedre....
21-10-08 16:18 | Besvar
Jeg har aldrig været fan af ACDC. Jeg har intet imod ACDC. Mit forhold til ACDC er ret svært at beskrive faktisk. Jeg kan finde nogle af deres sange svære at lade være med at synge med på, som også er hele meningen med ACDC såvidt jeg har forstået. Men på samme tid er der en ånd inden i mig der skriger "pengegnaskere, pengegnaskere" når man ser på at de tager den samme søde opskrift (for at bruge Gaffas udtryk, hurra mig) hver EVIG ENESTE GANG!
AC/DC freak: "Du er alligevel i mindretal." Påstår du at hvis man alligevel er i mindretal så skal man bare holde sin kæft om tingene? Er du klar over hvor vi ville sidde lige nu hvis alle havde den holdning under 2. verdenskrig? Hmm, jeg tænker slavepiskning og bratwurst.
21-10-08 17:06 | Besvar
Keld Rud var ligesom andre ikke vild med Black Ice.
Det er jeg og mange andre. Længere er den jo ikke.
Det ville da være vanvittigt kedeligt, hvis alle havde samme holdning til alt...
21-10-08 19:16 | Besvar
@AC/DC freak, venligst afhold dig fra at bedeandrel at poste eller ej, hverken din eller min mening er den endelige sandhed.
21-10-08 19:18 | Besvar
22-10-08 09:10 | Besvar
Anyways....Man ved nogenlunde hvad man kan forvente når man køber et ACDC album, og på den måde er jeg ikke overrasket over pladen, men klassikerstatus er der langt til.
22-10-08 19:27 | Besvar
24-10-08 11:28 | Besvar
jeg er kun glad for at der er både gode og dårlige sange ind i mellem, det gør jo bare de gode endnu bedere...!!!
nævn mig bare ét band der har lavet et album med 15 numre der alle sammen var et hit... :-)
Min top 4 på Black Ice
1. stormy may day
2. moneytrain
3. spollin for a fight
4. decibel
24-10-08 11:31 | Besvar
24-10-08 12:52 | Besvar
Nemlig, ville ønske at CD mediet kun var 50 minutter, det villel tvinge bandsene til at være mere kritiske, og dermed give nogle væsentligt strammere og bedre albums.....
Har gennemlyttet BI flere gange og er kommet frem til at det kunne være en Ok plade hvis man skar den ned til 9 numre og ændrede rækkefølgen en anelse. ikke at alle 9 ville være nye klassikere, men det ville være et meget mere lytbart album.
"Mit" Black Ice:
Rock N Roll Train
Stormy May Day
Decibel
She Likes Rock N Roll
Black Ice
Money Made
Rock N Roll Dream
Rocking All The Way
War Machine
...det er playlisten jeg vælger at lytte til, imens jeg forsøger at glemme de sidste 6....
24-10-08 12:55 | Besvar
25-10-08 10:22 | Besvar
26-10-08 11:38 | Besvar
02-11-08 12:13 | Besvar
I AC/DC butik på Strøget(i Fona) kunne jeg i går se en lind strøm af AC/DC fans købe CD-eren.
Skal se dem for første gang overhovedet i Stockholm den 20/2-2009 - det bliver en mega fed aften!!
18-02-10 23:29 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.