Tom Morello: The Nightwatchman
The Fabled City
Sony BMG |
Udkom 22. september 2008 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Audioslave og RATM-guitarist råber vagt i gevær på okay toer
Tom Morello tog fans og anmeldere på sengen, da han sidste år solodebuterede under dæknavnet The Nightwatchman med One Man Revolution. Et folk’et og overvejende akustisk singer-songwriter-album var vel omtrent det sidste, vi havde ventet at få fra manden, der gik nye vegne som guitarist i hårdtslående Rage Against The Machine og Audioslave. Ikke desto mindre høstede Morello pænt med roser for albummet, der allerede nu har fået en efterfølger i The Fabled City. Udgangspunktet er fortsat Morellos dybe røst og akustiske guitarer, men arrangementerne er mere udfoldede nu – til tider endda overdådige. Strygere, pianoer og synths kan dog ikke skjule, at Morello har forholdsvis få tangenter at spille på som solist. Hans stemme opererer mest i nuancer af brunt, mens sangene følger de klassiske vers-omkvæd-skabeloner slavisk. Facit er et let monotont album, der primært reddes af Morellos åbenlyse engagement og en samling robuste melodier. The Fabled City er mere Bjørn Berge end Bruce Springsteen, men den har sin charme.











16-10-08 00:08 | Besvar
16-10-08 11:52 | Besvar
http://www.metacritic.com/music/artists/nightwatchman/onemanrevolution
16-10-08 20:12 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.