Randers-duoen færdes selvsikkert på ny og mere indbydende sidevej

Arbejdet med Dorthe Gerlach og Michael Hartmanns tredje album har ikke kun udstyret dem godt med fly-bonuspoint, for turene til Nashville og Los Angeles synes at have givet parret en mere selvsikker færd udi country-poppen, hvor klichéer ikke længere vægtes over atmosfære. Det er stadig fint og følt, og som sådan er der ikke kommet deciderede nye boller i deres søde suppe, men det er ikke så klægt som forrige album, hvis lidt for mange tomme kalorier fik det til at hvine i tænderne. Duoen beskæftiger sig stadig med den søde del af countrymusikken, men en nyfunden tørhed har sneget sig ind i det velsmurte maskineri. Det klæder for eksempel den yndige sangerinde at tage en så kuldsejlet tekst som Life Is Hell i munden, for er der noget, countrygenren er god til, så er det at sætte kontraster stævne. Den bittersøde Champs-Élysées er også en perle med sin vintage orgel-backing, og det støvede beat i Where The Sky Meets The Sea får bare himmerigsmundfulden af et omkvæd til at stråle skarpere.