Hush
Backroads
Universal Music |
Udkom 20. oktober 2008 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Randers-duoen færdes selvsikkert på ny og mere indbydende sidevej
Arbejdet med Dorthe Gerlach og Michael Hartmanns tredje album har ikke kun udstyret dem godt med fly-bonuspoint, for turene til Nashville og Los Angeles synes at have givet parret en mere selvsikker færd udi country-poppen, hvor klichéer ikke længere vægtes over atmosfære. Det er stadig fint og følt, og som sådan er der ikke kommet deciderede nye boller i deres søde suppe, men det er ikke så klægt som forrige album, hvis lidt for mange tomme kalorier fik det til at hvine i tænderne. Duoen beskæftiger sig stadig med den søde del af countrymusikken, men en nyfunden tørhed har sneget sig ind i det velsmurte maskineri. Det klæder for eksempel den yndige sangerinde at tage en så kuldsejlet tekst som Life Is Hell i munden, for er der noget, countrygenren er god til, så er det at sætte kontraster stævne. Den bittersøde Champs-Élysées er også en perle med sin vintage orgel-backing, og det støvede beat i Where The Sky Meets The Sea får bare himmerigsmundfulden af et omkvæd til at stråle skarpere.













21-10-08 11:55 | Besvar
Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.