Anmeldelse / Live / Onsdag d. 15-10-2008 kl. 00:00

Analogik
Train, Århus,
fredag d. 17. oktober 2008

Anmeldt af Simon Christensen
Foto: Michael Boe Laigaard

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Publikum gik kogepunkt-balstyrko i medrivende kryds mellem elektronisk og folkemusik, men i lidt for rutineret fremførsel

Analogik, normalt som fire-mands-band, der netop har udgivet deres andet album "Klunserbeats", men live som oftest som sekstet - med bas, guitar, scratch, melodika, udvidet percussion, violin, sax og lidt ekstra gøgl. Deres blading af elektronisk og scratch med russisk folkemusik, balkan, klezmer og sømandsviser er vanvittigt medrivende live, og da bandet entrerede scenen klokken 01.00 fredag nat, så var publikum allerede godt spændt op efter Dunkelbunt - der også gæstede Roskilde 08 og som passer utroligt godt som opvarmning for netop Analogik - havde fyldt dansegulvet.

Det er dansabelt, primært instrumentalt - og den helt afgørende forskel, som hæver Analogik fra lydtapet til et superfedt liveband, er den elektroniske inspiration, der særligt på det første album trak reggae, dub og ska ind i lyden - og så kan man jo ikke undgå at beundre så massiv en skægvækst, og den måde Magnus Damgaard bærer det, fylder ud med en lune kommentarer fra scenen og tilfører et lidt jazzet feel på sin akustiske bas.

Bandet lagde ud med flere af de nye numre - hvor jeg umiddelbart kun kunne afkode numre som "Tempobeat", tremolo-agent-temaet "Los Agentos" og syng-med-opfordringen "Stoffer" (?). Der var også "Ond Mand March" i den første halvdel af koncerten, der var præget af masser af balkan og sømand. Det er festligt, så festligt, at Magnus Damgaard blev nødt til at undskylde med, at de gamle numre først kom i sidste halvdel trods massive publikums opfordringer på de forreste rækker; og desuden at publikum blev nødt til at passe på udstyret på scenen, ledninger og monitorer.

Det niende nummer blev et lille højrepunkt, et vendepunkt, og det første der sendte Train helt op til kogepunktet. "Fandango" er jazzet, en lille fælleshymne, og modsat det knapt så lovende, lidt ensformige nye materiale, er "Søens Folk" efterhånden et kultobjekt. "Fandango" blev også startskuddet til instrumentalt mest interessante del af Analogiks lyd - med jazz, uptempo, offbeat dubs, samplet vokal, scratch og skæv rytmik, der bryder den uendelige balkan-klezmer-tradition (som jeg selv ikke er fan af!). Sømandsviser og russisk folkemusik, ja tak. Balkan, ellers tak.

Derefter gik publikum fuldstændigt balstyrko til "God Rusik", og videre på "Farligt Monster" med et tema, der vist næsten går de Olympiske Lege lidt skævt i bedene med "Vildere, hurtigere, det kan godt blive højere". Der var fin opbygning til slutningen (publikum stadigt balstyrko) i 1-2-3 på "Russisk Vuggevise" og med tunge ska-ting på den melodika-bårede "Hov". Mens publikum (stadig balstyrko) var helt ude af kontrol, var det som om, at bandet var lidt mere laidback, måske lidt distancerede i forhold til de vuggende gæster i det århusianske alkohol-hav, og Analogik jokede lidt med, om der var tid til et sidste nummer - endnu et reggae-track, men denne gang med plattysk vokal fra den karismatiske percussionist - men bandet vendte efterfølgende ikke tilbage på scenen og gav det ekstranummer, som publikum efterfølgende kaldte dem ind til.

Analogik er fremragende live, og det føles lidt mærkeligt at skulle argumentere så voldsomt for, hvorfor koncerten ikke kan hæve sig op over fire stjerner - men der er simpelthen så meget mere potentiale og meget mere energi i det her band, at deres koncert på Train føltes som lidt for rutineret, for lidt galskab, som musikken og i særhed det århusianske nattepublikum lagde op til. Analogik skal høres live, og denne aften var koncerten for meget i hænderne på det overgearede publikum og det nye materiale, som ikke kan leve op til debuten.

Analogik spiller på Rust den 18. oktober.