Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Lena Anderssen
Let Your Scars Dance

Songcrafter Music | Udkom 27. oktober 2008
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Harmløs og overpoleret poprock fra den færøsk/canadiske sanglærke

Dette andet udspil fra Lena Andersson, der tidligere har udgivet pladen Can’t Erase It under sit fornavn Lena, er en meget svær kamel at sluge. Pladen er fra første færd nærmest kvalmende pompøs; der trykkes på samtlige producerknapper, og musikken lyder, som kom den fra backingbandet til et Linje 3-show.
Det mærkelige er, at Anderssens tekster visse steder faktisk er ret fine, og melodierne er heller ikke altid uden charme. Så det er lidt af en gåde, hvorfor hun har valgt at pakke dem ind det kedelige og klichéfyldte poprockunivers, som tilfældet er. Resultatet bliver en slags Alanis Morrisette light. Selvom Let Your Scars Dance har kvaliteterne til begejstre mangt en Vild Med Dans-seer og ryge ind på cd-reoler indeholdende både Stig Rossen- og Big Fat Snake-plader, skal der skrues gevaldigt ned for den kvalmende produktion og lignende flitterstads for at imponere denne anmelder, der sidder tilbage med en fornemmelse af, at det må den gode frøken Anderssen kunne gøre meget bedre.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.