Anmeldelse / Live / Mandag d. 27-10-2008 kl. 11:31

Joan As Police Woman
VoxHall, Århus,
søndag d. 26. oktober 2008

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Lasse Dearman

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Smuk, lavmælt koncert for usædvanligt velopdragent publikum

Amerikanske Joan As Police Woman alias sangerinden og sangskriveren Joan Wasser og band kunne opleves til en fin koncert på årets Roskilde Festival, men hendes afdæmpede og inderlige musik havde lidt svært ved at trænge helt ud i kanten af Odeon-teltet. Derfor var det rart, at man også kunne opleve hende på Vega og VoxHall denne weekend i anderledes intime omgivelser. Et talrigt og overvejende kvindeligt publikum var dukket op på VoxHall søndag aften, og de blev budt velkommen af en smilende Joan Wasser, der indledte koncerten med at sige, at hun nær havde taget fejl af koncerttidspunktet grundet nattens tilbagestilling af urene. Det grinede Joan og publikum så lidt ad, men få sekunder efter var Joan Wasser gravalvorlig bag sit keyboard på den vemodige, lavmælte sang "Honor Wishes". Hun så skiftevis henført og lidende ud, mens hun opladede sin smukke røst, og hendes bassist Timo Ellis og trommeslageren Parker Kindred bakkede kyndigt op med tilbageholdt spil og flotte korvokaler. Og – surprise – publikum var musestille! Indtil der måtte klappes, og det gjorde de fremmødte så af deres hænders fulde kraft.

Sådan fortsatte koncerten endnu en lille håndfuld numre i det underspillede hjørne, og lykkeligvis fortsatte publikum med at være stille under sangene – noget, man i 2008 desværre langtfra kan tage som en selvfølge. Ved femte sang tog Joan Wasser så en elektrisk guitar og satte med "Holiday" tempoet og lydniveauet en smule op – men stadig absolut uden at larme. Efter nok en lille håndfuld guitarnumre vendte Wasser tilbage til sit keyboard, og sådan fortsatte det koncerten igennnen. En behagelig vekselvirkning, men Wasser var dog klart bedst i de afdæmpede, keyboardbaserede og ganske melankolske numre. Her kommer hendes sans for antydningens kunst virkelig til sin ret, når hun kaster sig ud i nogle let uforudsigelige og meget smukke akkordsammensætninger, som får det til at risle saligt ned ad ryggen på sange som "To Survive" og "To Be Loved". Man kunne dog ærgre sig over, at det kun var et keyboard og ikke et flygel, hun spillede på, for keyboardlyden var en anelse flad og ydede ikke de stærke sange fuld retfærdighed. Man kunne ikke lade være med at tænke på Brett Anderson, der spillede på VoxHall ugen før og skød gråspurve med kanoner ved at fremføre langt mere simple akkordsammensætninger langt mindre virtuost på netop et flygel. De to burde have byttet instrumenter!

Selvom Joan Wassers afdæmpede sange er hendes bedste, nåede koncerten dog et andet højdepunkt med en fortolkning af Jimi Hendrix' "Fire", som Wasser fremførte i en nærmest soulet udgave, hvor hendes medmusikere også fik lejlighed til at trykke den lidt af til en afveksling. Nakkehårene kom dog op igen med sidste ekstranummer, "Real Life", hvor Wasser var alene på scenen, bortset fra smukke korvokaler fra trommeslager Parker Kindred, der virkelig var Wassers "kindred spirit". Både Parker Kindred og bassist Timo Ellis leverede også stærke vokalerstatninger for studieindspilningernes Antony og Rufus Wainwright på henholdsvis "I Defy" og "To America", og i det hele taget lå koncerten tæt på en femstjernet anmeldelse. De knap så spændende mellem-ballade-og-midt-tempo-numre som "Holiday", "Anyone" og "Eternal Flame" trak dog sammen med den småfesne keyboardlyd en kende ned, ligesom man kan ærgre sig lidt over, at Wasser helt holdt sig fra at spille violin, selvom hun har en fortid som violinist hos blandt andre Antony And The Johnsons og Rufus Wainwright og også betjener instrumentet, om end sporadisk, på sine album. Alt i alt var det dog en fin aften, som blev efterfulgt af massiv kødannelse foran merchandiseboden, hvor Joan Wasser tog sig god tid til at hyggesnakke med det usædvanligt veloplagte og velopdragne publikum.