Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Mimas
The Worries

Big Scary Monsters | Udkom 9. november 2008
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,60 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Figurines’ finurlige småbrødre debuterer med overskud og idérigdom

”The Worries”. Det lyder som den danske middelklasses svar på the blues: Vi er ikke sådan rigtigt kede af det, men vi er sgu lidt bekymrede. Mimas er nu ikke et bluesorkester. Snarere lyder Århus-orkestret som  Figurines’ finurlige småbrødre. Mimas har samme indie-rock-forfædre – Pavement, Modest Mouse – men deres lyd er mere eklektisk og bærer præg af en fortid i post-rockens tegn. Nulrende, legesyge guitarer og jazzede trommer er dagens orden på The Worries, men også delikate trompeter, Animal Collective-kor, strej af electronica, Radiohead-fraseringer og meget mere. Næsten for meget mere, faktisk. The Worries er altid inspirerende, men sjældent stringent: Tilløb til helstøbte kompositioner saboteres længe før målstregen, post-rock-passager får lov at overskride deres besøgstid. Alle ingredienserne til noget rigtig godt er til stede, og sandsynligvis er det kun et spørgsmål om tid, før Mimas får kabalen til at gå op. Så tjek dem ud, før det er for sent. Som der står i bookletten: ”This disc will self-destruct in 5.000 years.” Og måske endda før.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.