Messy Shelters
Abandonship
Tigerspring / A:larm Music |
Udkom 10. november 2008 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Hermed hæves forventningerne til det fulde debutalbum
Århusianske Mikkel Bolding er Messy Shelters, hvis musik tilsyneladende har en langvarig undfangelse, og tak for det. Det første livstegn, ep'en Abandonship, har været længe undervejs, men resultatet er så langt fra "opgivende", at jeg overvejede, om man kunne forsvare at give en ep, et minialbum fem stjerner. Men naturligvis kan man det. På formatets vilkår.
Åbningssporet Wandering, Wondering er en mørk aftentur med symfoniske kor og klokker, mens nummerets grundstruktur er en folksy singer-songwriter-stil. Produktionen passer godt til det musikalske udtryk, der er lidt beskidt, ikke-poleret, men lydbilledet er gennemarbejdet. Up er lettere, mens Roll Over Reason er mere skrællet og går Mugison i bedene på vokal og guitar, mens Did I Tell You? er et nyt langsomt, retrospektivt og letstøjende, omend kort bekendtskab. Den Beatles-agtige Behind kan ikke helt måle sig med de første fire numre, men til gengæld beviser den, at Abandonship favner musikalsk bredt, og man kan kun glæde sig over, at lange ventetid er brugt på at hæve produktion og sangskrivning til det, der i sportens verden hedder: "et højt bundniveau". Ep'en gør præcis det, en ep skal. De små fem stjerner er både en ros og en forventning om, at Messy Shelters' studiealbum-debut besidder samme variation og niveau.










Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.